Lodsvirksomheder, der ønsker at foretage gennemsejlingslodsninger af Øresund og Storebælt i perioden 2016 til 2019, skal søge om tilladelse hos Søfartsstyrelsen inden den 1. maj 2015.
For første gang kan private lodserier søge om tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsninger af Øresund og Storebælt i perioden 2016 til 2019. Der kan ansøges om op til 600 lodsninger årligt i den periode. Ansøgningen skal være Søfartsstyrelsen i hænde senest den 1. maj 2015.
Sådan ansøger man
Alle ansøgere kan forvente en afgørelse fra Søfartsstyrelsen senest den 1. juli 2015. Find mere information og vejledning om ansøgning og kriterier i procesbeskrivelsen for tilladelsesordningen og i bekendtgørelsen om tilladelsesordning for gennemsejlingslodsning.
http://www.soefartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Nyheder/2014/Beskrivelse%20af%20tilladelsesordning%2016-12-14.pdf
Baggrunden for det nye initiativ - Folketinget vedtog i juni 2014 et lovforslag om modernisering af det danske lodsmarked. Moderniseringen indebærer blandt andet, at der åbnes op for mere konkurrence, lavere priser på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser, samtidig med at det høje niveau for sejladssikkerhed og miljøsikkerhed fastholdes. Det sker med henblik på, at flere skibe kan tage lods om bord på længere strækninger ved gennemsejling af de danske farvande, hvor der ikke kan kræves lodspligt.”