Der gøres ihærdige forsøg fra Danmarks Fiskeriforening side om at få øget otherskvoten, som netop anbefalet til Fødevareministeriet.
Otherskovten som hidtil har betydet at fartøjer siden 22. juni i år, med fiskeri i norske zone, har kunnet fange og medbringe højst 7,500 kg andre arter pr. fangstrejse, er tæt på at være brugt op for i år, her hvor der resterer tre måneder af 2012.
Fiskerne mener, at den resterende del af kvoten slet ikke er nok til at opretholde det øvrige fiskeri i norsk farvand året ud.
”Vi er meget tæt på at stå i den situation, at danske fiskere ikke har mulighed for at fiske i norsk farvand og udnytte de danske kvoter i øvrigt pga. manglende kvote for ”andre arter” i norsk farvand,” står der i et brev, som Danmarks Fiskeriforening har sendt til Fødevareministeriet.
Konkret ønsker Danmarks Fiskeriforening en forhøjelse af ”otherskvoten” i norsk farvand i Nordsøen på mindst 250-300 tons. Og man understreger fra Danmarks Fiskeriforening side, at man er meget åben overfor, hvordan man finder en løsning.
Kilde: Danmarks Fiskeriforening
FiskerForum.com