Fredag den 8. maj, lige over middag, stimlede danske kystfiskere sig sammen i det store mødelokale på Nordhavnen i Helsingør, hvor FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) havde indkaldt til foreningens første ordinære generalforsamling.
Formanden for foreningen Max Christensen bød velkommen og lagde ud med at FSK, som en af sine første opgaver, havde haft en delegation på Christiansborg, for overfor Fødevareminister Dan Jørgensen og udvalg samt andre relevante politikere, at gøre opmærksomme på Kystfiskernes forhold og om foreningens formål. Alle havde taget godt imod fiskerne fra det kystnære fiskeri og rost dem for initiativet.
Ligeledes kunne formanden berette om en plads i § 6-Udvalget, hvor FSK allerede på nuværende tidspunkt har været med til to møder. Møder hvor medlemmer og politikere alle har været positive overfor engagementet fra FSK´s side. Knapt så stor var begejstringen fra NaturErhvervstyrelsens side, som iflg. Max Christensen havde mere fokus på struktur og medlemstal for FSK, end hvad formålet med FSK var. Dette undre FSK´s bestyrelse, da flere andre foreninger af § 6-udvalget, har færre medlemstal end FSK og heller ikke har status af at være nystartede, som FSK.
FSK`s Ideoplæg
Af større tiltag, som FSK har sat i søen, kunne formanden nævne foreningens Ideoplæg ”En fremtid for det skånsomme kystfiskeri. ” Her blev ideer til fremme og udvikling af det skånsomme kystfiskeri udformet i en 4-sides opsætning med budskaber. Ideoplægget er sidenhen blevet offentliggjort og sendt ud til flere som; fødevareministeren, miljøministeren, minister for by, bolig og landdistrikter, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen samt medlemmer af Erhvervsfiskerudvalget. Endvidere er materialet også overgivet til alle medlemmer af fødevareudvalget.
FSK – en aktiv forening
Hen over Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris første aktive år, har der været mange tiltag, med blandt andet politiker-besøg i Kerteminde, hvor repræsentanter fra Liberal Alliance blev informeret om det skånsomme kystfiskeri og deres udfordringer, samt informeret om erhvervsrettet og bæredygtige anvendelse af EU’s fiskeistrukturfondsmidler. Sidst var Fødevareudvalget på besøg i Vedbæk Havn, hvor discard problematikken blev gennemgået og hvor flere at udvalgets medlemme, ved selvsyn kunne se og høre om kameraordningen, som flere at skibene var udstyret med. Derfor kunne foreningens formand også dokumentere så ringe en discard som 4 procent og påvise at optil 60 procent af discardfiskene kunne udsættes levende igen. Hvilket også efterfølgende har medført et krav om fritagelse for discard for FSK foreningens medlemmer, som man i dag pt ser det for kystfiskerne.
Kommende tiltag med FSK
Der lægges maksimalt pres på Naturstyrelsen og Miljøministeriet mht. råstofindvindingen i de indre danske farvande, hvor FSK giver møde overfor ministeriet. Ligeledes har man drøftet afsætningsmuligheder med Fiskerikajen, om salg af FSK mærkede fisk, hvilket Fiskerikajen var meget lydhøre overfor, og de var så samarbejdsvillige, at de ville stille frysehus og skærehus tilrådighed.
Som afsluttende bemærkning, var formanden tilfreds med de mange sager man havde skabt opmærksomhed om og som var endt i dagspressen. Efterfølgende havde man også fået flere tilkendegivelser fra fiskere, som ville træde aktivt ind i foreningen, hvilket formanden og den samlede bestyrelse, kun kunne være tilfredse med.
Bestyrelsen for FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri ser efter den ordinære generalforsamling 2015 således ud: Formand Max Christensen, næstformand Søren Jacobsen, bestyrelsesmedlem Claus Nielsen, bestyrelsesmedlem Hans Jacob Jensen, bestyrelsesmedlem Reinhardt Schmidt, revisor Søren Nordshøj/Niels Frederiksen stiller sig til rådighed som suppleant.