Gilleleje-fiskere får derfor en dom for ulovligt fiskeri, efter fiskeri i et område af Kattegat, hvor der er indført fiskeforbud. Et forbud, som både Sverige og Danmark for snart fem år siden, var enige om.
Dette til trods for dengang store protester fra fiskernes side, der med et slag mistede et igennem flere generationers godt fiskeområde.
GPS-sagen fra Gilleleje
Sagen blev kendt som GPS-sagen fra Gilleleje, og trak store overskrifter. En sag der tog sin start tilbage i 2010, da fiskerikontrollen på foranledning af Greenpeace og deres ulovligt opsatte GPS sporingsudstyr, sigtede ti fartøjer fra Gilleleje for ulovligt fiskeri og slæbte dem i retten. Greenpeace`s aktion blev senere kendt ulovlig og miljøorganisationen blev idømt bøde på 25.000 kroner, mens en Greenpeace-aktivist ligeledes blev fundet skyldig og tildelt en bøde på 1.500 kroner for sin rolle i sagen.
De store bøder til de anklagede fiskeskippere, fik både anklagemyndighed og forsvarere, til at anke sagerne på stedet.
Specielt argumenterede forsvareren for Gilleleje-fiskerne Morten Rosendahl fra advokatfirmaet Kirk Larsen, for en pure frifindelse, udfra det faktum, at forbuddet indført af den danske og svenske regering, ifølge advokaten var i strid med EU-lovgivningen og regeringerne i henholdsvis Danmark og Sverige, havde ifølge den danske forsvarer ikke hjelm til at forbyde noget fiskeri, uden for 12 mile-grænsen.
Juridisk specialudvalg
Dette resulterede i nedsættelsen af et juridisk specialudvalg, der skulle komme med en redegørelse, om hvorvidt forbuddet vitterligt var i strid med EU`s regler eller ej. Dette udvalg fandt her tre år senere ikke belæg for at myndighederne havde handlet ulovligt, hvorfor sagerne blev genoptaget.
På den baggrund har Østre Landsret i Helsingør i dag stadfæstet dommen fra byretten, hvor tre Gilleleje-fiskere idømmes henholdsvis, 63.000 og 13.500 samt 3.000 kroner i bøde. Bøderne er noget mindre end byrettens dom for tre år siden. Til gengæld opretholder landsretten konfiskationsbeløbet på kroner 360.000, for den ulovlige fangst.
Greenpeace`s ulovlige GPS sporing
I landsretsdommen er der ikke taget stilling til, om Greenpeace`s ulovlige GPS sporing, må benyttes i retssagen, da de tre dømte i dag, udelukkende fik deres dom efter det lovpligtige sporingsudstyr AIS om bord på fartøjerne. Dette bliver der taget hul på i den næste sag til marts om ulovligt fiskeri, da fartøjet her ikke har positioner fra den lovpligtige AIS (Automatic Identification System).
Det forventes at de sidste Gilleleje-sager kommer for retten i Helsingør inden for kort tid, efter dommen i dag.