SeaTech præsenterer en række nye produkter på Danfish International udstillingen den 12. og 14. oktober 2011 i Aalborg.
KODEN
lancerer på dansk et helt nyt digitalt ekkolod, med enestående funktioner og ydelse.
Det nye ekkolod har typenummeret CVS-FX1 og er et digitalt bredbåndsekkolod med sendestyrke på op til 3000 watt. Skipperen har mulighed for skifte frekvens direkte fra frontpanelet, frekvensområdet går fra 25kHz til 225kHz og kan skiftes flydende i 100Hz step i hele frekvensområdet. Med dette frekvensområde har skipperen et ekkolod, afhængig af svinger, et lod som kan anvendes til alle former for fiskeri uanset dybden.
Når der anvendes en bredbåndstransducer, der leveres fra Koden i 3 typer med følgende frekvensområder: TDM-052 – 38-75/130-210kHz, TDM-062 38-75/85-135kHz samt TDM-083 28-60/130-210kHz, har brugeren mulighed for at køre 2 frekvenser samtidigt i hvert af transducerens frekvensområder. Det vil sige, at loddet kan vise op til hele 4 frekvenser samtidigt fuldstændigt uafhængigt af hinanden. 6 opsætninger kan gemmes og fremkaldes ved et tryk én knap. Loddet kan stabiliseres vha. af et GPS kompas eller motion sensor, både med op og nedgående samt kutterens rulning i søen. Herved opnås en præcis dybde anvendelig til 3D.
CVS-FX1 kan leveres enten med 15” skærm eller som Black Box. Ekkoloddet vil blive vist sammen med Kodens 4 andre digitale ekkolodder CVS-126, CVS-128, CVR-010 og CVS-1410
KODEN
har for nylig lanceret en IMO godkendt Klasse A AIS transponder med typenummeret KAT-100.
AIS’en er enkel at installere, også ved indbygning. KAT-100 har et tydeligt display, enkel betjening og opfylder alle de behov en fisker eller navigatør har brug for. KAT-100 kan hurtigt og enkelt indstilles til ikke at udsende, eventuelt med en ekstern kontakt eller via menuen! KAT-100 kan selvfølgelig styres direkte i dit Sodena program.
KODEN
udstiller også deres omfattende radarprogram, der kan leveres med RAT mærkning. Koden har i dag radar med 8.4”, 10.4”, 12”, 15” og 19” LCD farveskærme samt Black Box modeller. Alle modeller leveres eller kan leveres med AIS og ARPA funktion og flere modeller også med C-MAP søkortmodul som standard.