6 April 2017 blev der indgået kontrakt mellem rederiet ”Kristin” Fischereigesellschaft mbH om bygning af en 49,95 m Trawler / <800 GT.
Den oprindelige leverandør af skroget meldte pludselig fra, og bygningen af skroget blev overladt til Karstensen Shipyard Poland. Dette uforudsete ændring afstedkom naturligvis en ganske stor forsinkelse, men gav samtidig mulighed for, at forlænge skibet allerede inden bygningen var påbegyndt. Denne mulighed opstod i forbindelse med regelændringer i Tyskland, hvor tonnagegrænsen i mellemtiden var hævet fra 800 til 1000 GT.
Skroget ankom, til Skagen, i Januar 2020, og det færdige skib blev, efter veloverstået fiskeprøvetur, overleveret til rederiet 16 Juli 2020.
Bag det tyske rederi står Örjan Carlsson og Ola Hansson samt førstnævntes svigersøn Dan Bergman, alle bosatte på Donsö i skærgården udfor Göteborg, Sverige. Alle redere er aktive ombord som hhv styrmand, skipper og maskinchef.
Kvotegrundlaget for det nye fartøj er en kombination af pelagisk fisk til konsum. Fartøjet skal drive trawlfiskeri efter arter som sild, tobis og brisling.
Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid rederiet. Rederi og byggeværft har en lang historie sammen.
Nye ”Kristin” er et helt nyudviklet design, hvor der har været fokus på effektivitet, enkle arbejdsgange og ikke mindst sikkerhed. Indretning og arrangement er optimeret og skræddersyet til rederiets ønsker og krav.
I lighed med værftets øvrige nybygninger er også nye ”Kristin” af eget design. Dette sikrer en økonomisk optimering, kort beslutningsproces og klart afgrænsede ansvarsområder. Projekteringen er sket i meget nært samarbejde mellem rederi og værft.
Design, indretning og arrangement er blevet til i et godt og nært samarbejde mellem Rederi og Værft. Rederiets driftsgrundlag er konsumfiskeri, og de stadig strengere kvalitetskrav har gjort, at der under projekteringen har været fokus på RSW-tanke og –anlæg, og mulighed for optimal køling af fangsten. Önnereds Svets har leveret et 2 tank / 2 pumpe vacuum system som er frekvensstyrter. Frekvensstyrningen gør det muligt at regulere hastigheden i systemet og anvendes for at udnytte kapaciteten optimalt, og samtidig forlænge levetiden som en positiv afledt effekt.
Rederiet har vært optaget av innovative løsninger, og der har vært lagt specielt vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen. I tillæg til dette er det lagt stor fokus på skrogets udformning, og optimering i forhold til driftsprofil, dette med tanke på lavest mulig fuel forbrug i forhold til transporteret last.
I tillæg er fartøjet udrustet med elektriske wincher samt en række andre tiltag for at sikre lavest mulige energiforbrug.
Endvidere – og som det første fartøj i Tyskland/Sverige/Danmark – så er ”Kristin” udrustet med elektrisk fiskepumpe for mere effektiv og skånsom behandling af fangsten.