Uheld på Skagen havn: nybygning kæntrede under søsætning og ligger nu på bagbord side med bunden i vejret.
Det drejer sig om et 28 m. langt fiskefartøj, der den seneste måned har været under bygning ved Karstensens skibsværft i Skagen. I forbindelse med søsætningen fik skibet af uforklarlige grunde slagside.
Da skibet krængede var der 3 medarbejdere ombord. Disse mænd blev, uden dramatik – og tørskoet, ført over i den nærved liggende slæbebåd.
Af miljømæssige årsager, er der etableret flydespærring omkring skibet.
Adm. direktør, Knud Degn Karstensen oplyser i tele-fonen overfor Fisker-forum.dk, at skibet hurtigst muligt forsøges hævet, og der i dag afholdes møde med værftets forsikrings-selskab, Tryg.
Efter skibet er hævet håber direktøren selvsagt, at det er muligt at fastslå årsagen til hændelsen Uheldet medfører en vis forsinkelse for leveringstidspunktet for det pågældende skib, men i forhold til værftets øvrige arbejder, forventer direktøren ingen negativ indflydelse.