Simrad SH90 højfrekvens sonaren er en komplet ny udviklet sonar, der er baseret på samme tekniske platform som den meget succesfulde SX90 lavfrekvens sonar.
Processoren på broen er uden hard disk og har således ingen bevægelige dele, der uvilkårligt vil slides over tiden. Både transceiver og transducer er komplet ny udviklet. Transceiveren indeholder samme avancerede teknik som SX sonaren og transduceren er ny designet med helt nye følsomme keramik elementer. Dette giver mulighed for at øge lydtrykket ud i vandet og øge puls længden, hvilket igen giver øget rækkevidde.
SH90 sonaren sender på 114 kHz, hvilket er den optimale kompromis frekvens for søgning efter f.eks. makrel, tobis og andre lignende arter . Denne frekvens giver samtigt, både rækkevidde og høj opløsning på ekkoerne. Den helt nye ”Lineær FM Chirps” sendeform er med til at øge rækkevidde og opløsning i alle områder. Opløsningen er så høj, at ekkoer med mere end 35 cm afstand fra hinanden vil blive vist som 2 ekkoer på sonaren. De 16 nyudviklede sender/modtager kort i transceiveren giver stor dynamik og mulighed for at lave endnu bedre filtrering på uønsket støj. Den forbedrede filtrering af støj foretages i hardwaren, og ikke mindst i softwaren, som løbende forfines og opdateres. Med en Simrad sonar ombord vil du altid have de nyeste funktioner tilgængelige.
SH90 sonaren har samme nye 180 graders vertikale visning af ekkoerne, hvor skipperen kort fortalt kan bedømme størrelsen på en fiskestime og se, hvordan den står i forhold til bunden. Opløsningen i vertikal visningen er meget høj og bundens beskaffenhed afsløres tydeligt i dette billede. Vertikal snittet kan peges og fastlåses mod enhver stime på skærmen efter skipperens ønske og den valgte stime vil så fastholdes i vertikal billedet uden yderligere justeringer fra skipperens side.
Sonaren indeholder en mængde nye funktioner, og tilbagemeldinger fra skibe i Nordatlanten med SH90 prøve installeret er særdeles positive. SH90 har bl.a. været testet på fiskeri efter tobis og har vist lovende resultater med gode rækkevidder på selv små stimer med tobis.