I et handelsopgør mellem EU og USA om statsstøtte til flyproducenter har EU som modtræk varslet højere told på andre varer fra USA, såsom import af fisk og skaldyr.
USA og EU har gennem længere tid haft en gensidig tvist om statsstøtte til flyindustrien og nu har europæerne fået handels-organisationen WTO’s godkendelse til at sætte told på en række andre varer, herunder fødevarer som modtræk, skriver Seafoodsource.com.
I en erklæring siger E.U. Executive Vice President for »a Economy that Works for People« og »Commissioner for Trade Valdis Dombrovskis« bekræftede, at med den længe ventede beslutning WHO tillader EU at indføre told på amerikanske produkter, der kommer ind i Europa.
»Jeg foretrækker selvfølgelig at det ikke sker, da det ikke er i nogens interesse overhovedet, specielt ikke efter alle forsøger at komme sig helt efter Covid-19 recessionen,« fortæller Dombrovskis og siger videre, »Jeg har været i kontakt med min amerikanske kollega, ambassadør Lighthizer, og det er mit håb, at USA nu vil droppe de told-takster, der blev pålagt EU eksporten sidste år. Dette ville skabe et positivt momentum både økonomisk og politisk samt hjælpe os med at finde fælles fodslag på andre områder. EU vil fortsætte med at forfølge dette og hvis det ikke sker, vil vi blive tvunget til at indføre lignende takster overfor USA. Selvom vi er klar til dette, så er det et træk vi nødigt vil tage, men vi vil gøre det hvis det viser sig nødvendigt.«
I oktober måned sidste år, efter en lignende WTO-beslutning om Airbus-tilskud, indførte Trump-administrationen gengældelser, der fik store og enorme konsekvenser for EU-eksporten til USA. Eksport til en samlet værdi af 7,5 mia. USD (6,4 mia. EUR). Denne told er stadig gældende, trods det faktum at både Frankrig og Spanien samt Tyskland og Storbritannien nu fuldt ud overholder den tidligere WTO-beslutning om tilskud til Airbus,« forklarer EU-Kommissionen.
Den amerikanske fødevaresektor frygter, at det kan ramme eksporten af en lang række amerikanske fisk og skaldyr, hvis EU gennemfører told-forhøjelserne på den ultra-lange liste af varer, som EU nu har varslet i den verserende handelskrig mellem USA og EU.
Deadline er sat til slutningen af oktober måned i år, for at finde fælles fodslag og for at undgå, at også fødevarer fra USA bliver dyrere. I forvejen har hummereksporten fra USA tidligere været i klemme med forhøjede EU-toldsatser, der fik endnu et løft i august måned i år.
EU har understreget, at ingen af parterne i den nuværende økonomiske situation har interesse i at fortsætte med ødelæggende toldbarrierer, der både rammer industrien og landbrugssektoren på begge sider af Atlanten rigtig hårdt.