Friskere fisk til konkurrencedygtige priser med højere indtjeningspotentiale for kystfiskerne.
En ny afsætningskanal for den dagsfriske fisk fra de danske kystfiskere er under udvikling og introduceres i begyndelsen af 2015. Kystfiskerne i de mindre og mellemstore havne får hermed en mulighed for at afsætte fisken uden omkostningstunge transporter og fordyrende mellemhandlere.
Som et alternativ til fisketransporterne til vestkystens auktioner for at få fisken afsat, vil mindre klynger af kyst-fiskere, f.eks. i de sjællandske havne i fremtiden kunne bortauktionere fisken til lokale fiskehandlere, fiskeop-købere på Københavns Fisketorv mv. Desuden åbnes for leveringsmuligheder til den lokale dagligvarehan-del, kantiner, storkøkkener og restauranter, samt naturligvis et direkte salg til private.
Under en national kædestruktur, fiskeboden.dk, skabes muligheden for etablering af lokale fiskesalg. Afsætningen understøttes af varemærket KYSTFISK®, kendetegnet for en fisk eller et fiskeprodukt, der er naturskånsomt fanget af mindre fartøjer på korte fangstrejser, skånsomt og miljømæssigt forsvarligt behandlet og bearbejdet, og lokalt afsat. KYSTFISK® mærket vil kun kunne benyttes af fartøjer, der ligger inden for NaturErhvervstyrelsens definition af et kystfiskerfartøj med anvisning af fuld sporbarhed og krav om oplysning om anvendt fangstredskab.
Fiskeboden.dk vil indeholde et fælles internetbaseret IT system med moduler til afvikling af auktioner samt bestillings-, logistik- og afregningssystemer. Et KYSTFISK MARKETING IN A BOX- koncept, der på alle måder understøtter afsætningen sikrer, at der rationelt og effektivt kan gennemføres lokale auktions-, salgs-, produkti-ons- og distributionsaktiviteter. Den lokalt fangede kystfisk, som landes i de tidlige morgentimer, vil således kunne være på forbrugernes middagsborde samme dags aften.
På trods af at fisken er frisk og fanget af den lokale fisker, forventes den ikke at blive dyrere for forbrugeren, tværtimod! Samtidig vil reduktionen af fordyrende transporter og mellemhandlere kunne sikre de økono-misk trængte kystfiskere en bedre pris, hvilket er hele grundideen i konceptet, en dansk Fair Trade model.
Konceptet lægger sig tæt op ad de retningslinjer og forslag, der er beskrevet i NaturErhvervstyrelsens Rapport Fra Arbejdsgruppe om Kystfiskeri af 22. maj 2013, som Kurt Krogsgaard fra BUSINESS CONSULT INTERNATIONAL gennem deltagelse i arbejdsgruppen var med til at udvikle.
Derudover er konceptet tilpasset erfaringer fra de mange projekter og drøftelser med fiskere, lokale ildsjæle og andre interessenter, som Kurt Krogsgaard har indhentet gennem ansættelse som Kystfisker Facilitator under NaturErhvervstyrelsen i perioden 2012 – 2014.