Ønsket er en støttepakke på ikke mindre end 4,5 mia. Nkr.
”Situationen er vanskelig. Særlig indenfor sildesektoren har finanskrisen ramt hårdt i de Østeuropæiske hovedmarkeder”.
Sådan skriver Fiskeri- og Havbruksnæringens Landsforening, Fiskebåtredernes Forbund, Norges Fiskarlag, Norges Råfisklag og Norges Sildesalgslag i en fælles henvendelse til den Norske regering.
Norske fiskere og fiskeindustri beder regeringen om hjælp.Derfor beder organisationerne nu Regeringen om hjælp, og det konkrete ønske er af gigantisk dimension – en separat ”sjømatpakke” på ikke mindre end 4,5 mia. Nkr.
Organisationerne ønsker en hjælp, som sikrer kreditvolumen for 3 måneders omsætning, hvilket samlet svarer til 4,5 mia. Nkr.
Derudover ønsker branchen bl.a. ekstraordinær støtte på 50 mio. Nkr. til markedsføringstiltag for norsk fisk.
Den fælles udtalelse er et indspil til den norske regerings krisepakke, som ventes præsenteret i slutningen af måneden.