Mange danske tobislaster er i år leveret til norske fabrikker.
I tobissæsonen 2009 har danske fiskefartøjer landet mere end dobbelt så mange tobis i Norge i forhold til året før.
Norske fiskemelsfabrikker køber danske råvarerNorske fiskemels fabrikker har indtil i dag modtaget i alt 23.948 tons mod 9.367 tons i hele 2008*
I indeværende år har der ingen kvote været på tobis i norsk farvand. Derfor har de norske fartøjer haft begrænsede muligheder for at levere råstof til landets melfabrikker. Noget tyder på, at de norske industrier har kompenseret for de udeblevne lokale råvarer, ved i stedet at importere fisk fra Danmark.
Der er flere af de største danske trawlere, der har valgt at lande i Norge. Heriblandt også L 349 ”Gitte Henning”, der i slutningen af maj måned satte en ny mængdemæssig standard i tobis fiskeriet, da båden landede ikke mindre end 2.500 tons efter en kort fangst tur i Nordsøen..
Flere af de største danske fisketrawlere har indenfor den seneste uge afsluttet tobisfiskeriet for i år og gennemfører nu service og vedligehold på skibene.