Det er norske Nordmelaværing AS i Harstad på Hinnøya, der netop har afgivet ordre på en ny båd, til 19,5 millioner Nkr.
Det nye fartøj er designet af Moen Design AS, som er en del af Moen Marin. Selvom det endnu ikke er oplyst, hvor fartøjet skal bygges, er det sandsynligt, at det er værftet Moen Marin der får opgaven.
Fartøjet bliver på 14,99 meter langt og 6,5 meter bredt, og får en 612 HK Deutz hovedmotor lagt i. Motorkraften skal bruges til snurrevods fiskeri efter torsk, kuller, sej og hellefisk samt trawl efter rejer i det Nordnorske område.
Kystmagasinet oplyser på deres webside, at den nye båd, skal erstatte Fred-Hugo, som rederiet solgte sidste år.