Det var under fiskeri efter makrel ud for Mørekysten vest for Storegga, at Hovden Viking fik en sjælden fangst af 21 store tun i nettet, hver med en vægt på mellem 140 – 240 kg stykket.
En højst usædvanlig fangst fortæller skipper på Hovden Viking, Rune Hovden til Fiskeribladet Fiskaren, ”vi havde kastet efter makrel og da vi fik noten næsten ind på siden af båden, opdagede vi at der var tun i. Efter vi havde trukket ud igen, blev vi meget overraskede over, at der var hele 21 store tun i noten. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, det kan jeg slå fast. Det var lidt af et arbejde at få hevet fangsten om bord.”
Regler i norsk fiskeri er for tuns vedkommende, at det er forbudt at fange dem og kommer de i nettet, skal de som udgangspunkt genudsættes. Der kan være tilfælde hvor man skønner at makrellen ikke vil overleve, og i de tilfælde skal tunen landes.
Hovden Viking havde inden man hev fangsten om bord, kontaktet Kystvagten, som heldigvis lå lige i nærheden og de anbefalede at vi slap noget af fangsten, så tunen kunne slippe. Men efter gentagne forsøg, og med hårdt slid på udstyret, blev vandet blodrødt og det blev vurderet at tunen var døende, hvorefter fangsten blev beordret hevet op.
Fangst af tun sker næsten aldrig og det var da også en helt speciel oplevelse for besætningen om bord på Hovden Viking, at få hele 21 store tun om bord.