Det var Vagn Nielsen fra Vagn & Vagabonderne der efter længere tids sygdom, gik bort søndag formiddag den 7. december 2014, 81 år gammel.
Den sørgelige meddelelse er offentliggjort på Vagn & Vagabondernes hjemmeside. Vagn startede Vagn og Vagabonderne på Samsø i begyndelsen af 70`erne, sammen med en flok hippier fra et lokalt kollektiv.
I løbet af årene blev det til ikke mindre end 20 forskellige LP og CD udgivelser, med skiftende musikere. Den mest kendte af udgivelserne er fortsat – Jeg er fisker fra Hvide Sande, der var ment som en støtte til de jyske fiskere, der i 80`erne mærkede krisen ekstra hårdt og hvor mange fiskere opgav erhvervet og lagde op.
I de seneste år var Vagn Nielsen forkæmper for, at der skulle være mere gennemskuelighed i Koda’s afregninger til danske musikere. Det lykkedes desværre ikke for ham at få genlyd for sine synspunkter. Siden da har EU-Kommissioen ændret reglerne, så afregningerne for komponist rettighederne nu går til dén kunstner, der har skrevet værket. Det var det Vagn Nielsen kæmpede for.
Lyt til Jeg er fisker fra Hvide Sande her