Miljø- og Fødevareministeriet har ansat Morten Flindt som særlig rådgiver for miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen
Morten Flindt kommer fra en stilling som regulatory affairs manager i House of Prince, hvor han blandt andet har arbejdet med politisk interessevaretagelse og kommunikation. Tidligere har Morten Flindt arbejdet som public affairs konsulent hos Burson-Marsteller og som politisk konsulent i Venstre.
Morten Flindt er 34 år gammel og uddannet cand.mag. i historie og retorik. Derudover er han premierløjtnant af reserven.
Miljø og produktion skal gå hånd i hånd. Jeg glæder mig til sammen med ministeren at sikre et grønnere Danmark med et stærkere landbrugs- og fiskerierhverv, siger Morten Flindt.
Morten Flindt tiltræder den 1. august 2015 og skal fungere som ministerens faglige og politiske rådgiver.