Fra MEP Asger Christensen følger hermed en opdatering på de seneste både bilaterale og interne møder i den liberale del af fiskeriudvalget med kommissærkandidat Costas Kadis forud for de kommende kommissærhøringer.
Asger mødtes allerede onsdag den 2. oktober med kommissærkandidaten Costas Kadis, over en kop kaffe på Asgers kontor i Bruxelles. Her fik de to herrer mulighed for at drøfte Asgers prioriteter på fiskeriområdet for de kommende fem år.
Her lagde Asger særlig vægt på EU’s internationale relationer til Norge og Storbritannien.
Asger har længe advokeret for, at man overfor Norge skal bruge EU’s forhandlingskapital; nemlig adgangen til det indre marked. Det virkede kommissærkandidaten lydhør overfor. Men det er også en topprioritet for Asger, at der igen kommer tobis fra britisk farvand i fiskekurven for de danske fiskere. Derfor er det også en glædelig nyhed, at EU har meddelt, at de åbner en voldgiftsag mod Storbritannien.
På det bilaterale møde mellem kommissærkandidaten og Asger blev sæl og skarv, bundtrawl, beskyttede områder og ICES-rådgivningen også drøftet.
Da Asger så i denne uge i Strasbourg ligeledes havde møde med kommissærkandidaten sammen med resten af Renews medlemmer af fiskeriudvalget, blev det dog ganske klart, at særligt sæl og skarv kan blive nødvendigt at spørge mere ind til under de officielle høringer i Europa-Parlamentet.
Kommissærkandidaten skal nemlig officielt godkendes eller hældes ad brættet onsdag den 6. november mellem kl. 14.30 og 17.30.
Her får Europa-Parlamentsmedlemmerne mulighed for at stille opklarende spørgsmål til kandidaten. Det vil være en prioritet for Asger, at der bliver spurgt ind til netop sæl og skarv, som Asger ønsker bedre mulighed for at regulere. Men der vil blive spurgt ind til en bred vifte af områder indenfor fiskeri – blandt andet om bundtrawl, ICES-rådgivningen, EU’s relationer til Norge og Storbritannien – både ift. tobis og post 2026 og meget mere.
Asger ser frem til høringerne, og til at få en ny kommission på posten, så vi for alvor kan komme igang med arbejdet.
Hvem er Costas Kadis EUs nye Kommissær for fiskeri og havpolitik
Costas Kadis er en cypriotisk politiker og akademiker. Født den 16. februar 1967, Kadis har haft en markant karriere inden for politik på Cypern. Han er medlem af det cypriotiske parlament, hvor han har repræsenteret det konservative parti, Den Demokratiske Versamling (DISY).
Kadis har haft flere ministerposter i den cypriotiske regering.
Han har været:
- Landbrugs-, Natur- og Miljøminister: Her arbejdede han med landbrugsreformer, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.
- Uddannelses- og Kulturminister: I denne rolle fokuserede han på uddannelsespolitik og kulturudvikling i Cypern.
- Han har også en akademisk baggrund, med en uddannelse i landbrugsvidenskab og økonomi. Kadis er kendt for sin indsats på områder som landbrugspolitik, miljøbeskyttelse og uddannelse.
I sin politiske karriere har Costas Kadis arbejdet på at fremme Cyperns økonomiske udvikling og styrke landets internationale relationer. Ny mangler han bare den endelige godkendelse i Europa-parlamentet.