Det er de timelønnede fiskeri-medarbejdere, der her på tredjedagen har nedlagt arbejdet på Sæby Fiskeindustri, pga. utilfredshed med de igangværende lønforhandlinger.
Producenten af Oceanernes SuperFood, der er kendt for sine mange forskellige forslag til retter med makrel. Står proceslinjerne i dag helt stille og dåserne forbliver tomme. Siden torsdag morgen, hvor medarbejderne i produktionen blev informeret om at forhandlingerne mellem 3F´s tillidsfolk og ledelsen på Sæby Fiskeindustri var gået i hårdknude og at et forhandlingsforsøg mellem CO-Industri og DI ligeledes var endt resultatløst. Besluttede de ansatte i produktionen at gå hjem.
Situationen var ikke meget anderledes fredag morgen, hvor medarbejderne også gik hjem efter få timers produktion, hvilket også var tilfældet her mandag morgen.
Produktionen står derfor stille på Sæby Fiskeindustri, og den nordjyske fiskeindustri vil af den grund allerede fra tirsdag morgen, have svært ved at forsyne sine kunder med varer, skriver Nordjyske.
De ca. 100 timelønnede medarbejdere og Sæby Fiskeindustri stridens om en forhøjelse af timelønnen på én krone de næste tre år. Her ønsker medarbejderne timelønnen som en fast del af lønnen, hvorimod ledelsen af Sæby Fiskeindustri vil give den som en såkaldt fremmødebonus. I tilfælde af sygdom, mister medarbejderne bonussen. Her ligger sagen nu, som et stridspunkt, hvor arbejdstager og arbejdsgiver ikke umiddelbart ser ud til at give sig.