ANNONCER
Med massive landinger til både Vardin Pelagic på Tvøroyri og til fiskeindustrien Pelagos samt Havsbrún i Fuglefjord bliver der fyldt godt op på lagrene.
De færøske trawlere, garnbåde og linefartøjer lander fortsat pæne fangster af blandet fisk til de forskellige havnebygder omkring den vindblæste nordatlantiske ø.
På Færøernes næststørste ø Eysturoy er der også gang i fiskeriet, med flere landinger til de havnene i Toftir og Runavík.
Streymoy er den største og mest folkerige ø på Færøerne, hvor også øens hovedstad Tórshavn er placeret. Fiskeriet er, som i andre dele af Færøerne, den dominerende næringsvej.
Hvert år ved denne tid fanges der havgalt, der overvejende lever ved de ydre dele af kontinentalsoklen. Fisken er udbredt i Nordøstatlanten men mest talrig sydvestligt af Irland. De voksne lever i stimer nær bunden, som regel på 40 til 600 meters dybde, men er dog mest talrige på 100 til 400 meters dybde.
De færøske industritrawlere, har nu alle rigget om til fiskeriet efter blåhvilling. Den lille pelagiske stimefisk, kendetegnende med en lang slank og blank krop med et blåviolet skær. Den har et udpræget underbid med en sort gælle- og mundhule, der også har givet den navnet sortmund.
I den lille bygd Toftir, beliggende i den sydlige ende af Eysturoy, på østsiden af Skálafjødurs munding, har flere linefartøjer landet pæne fangster af torsk.
Det er det færøske skib »Christian í Grótinum« der nu er solgt til et datterselskab under Royal Greenland og et Islandsk rederi på Grønland, efter Klaksvik-rederiet har bestilt en nybygning hos Karstensens Skibsværft i Skagen.
Flere færøske trawler har i denne årstid travlt med at fiske sej i farvandet rundt Færøerne. Et fornuftigt fiskeri hvor der landes til flere færøske havne, som blandt andet til fiskeriet Kósin i Klaksvik og til Faroe Origin i Runavik.
Flere færøske garnskibe og trawlere har succes med fiskeriet efter havkat på de store dybder i farvandet ud for Færøerne.