ANNONCER
Det er især EU’s pelagiske sektor, der i skarpe vendinger fordømmer aftalen mellem Færøerne og Rusland, om den meget ombejlede proteinfisk – blåhvillingen.
Gode landinger hele vejen rundt i denne uge på Færøerne, der er kommet godt gang i fiskeriet efter Blåhvilling, og fiskeriet på de demersale arter vise også et godt opsving.
Tidligt igår under fiskeri stødte partrawlerne Eysturbúgvin og søsterskibet Vesturbúgvin
Hellefisken er en fladfisk, der lever i den nordlige del af Atlanterhavet. Den adskiller sig fra andre fladfisk, ved af svømme med bugkanten og ikke med blindsiden nedad. Den er meget eftertragtet og fanges i disse dage overvejende Øst og Nord i farvandet omkring Færøerne.
Det er overvejende torsk og kuller der for tiden langes over rælingen til de forskellige fiskemodtag på havnene omkring Færøerne.
Den utrolig grimme fisk med det frygtindgydende kæmpegab med de sylespidse tænder, er Atlantens enorme rovfisk, men med et umanerligt lækkert kød. Den fanges hele året rundt og landes derfor jævnligt i de færøske havne.
Der er ingen tvivl om, at hellefisken er en ægte delikatesse og yderst værdsat fiskeart, der hører til blandt de fede fisketyper, der fiskes omkring Færøerne.
I det kølige og næringsrige farvand omkring Færøerne, har den mellemstore sej, de bedste forhold og de fiskes da også i vid udstrækning af de færøske trawler, der partrawler efter den populære stimefisk.
Selvom kuller er med i torskefamilien, er den ikke blevet lige så populær som torsken. Begge fisk landes for tiden i de færøske havne, hvor de landes fra fiskeri der overvejende er foregået Nord og Vest for den grønne Atlanterhavsø, men også enkelte landinger fra farvandet omkring Island.
De færøske fryseskibe samt trawlere og linefartøjer gør det upåklageligt i fiskeriet efter den eftertragtede sej. Et fiskeri der langsomt har rettet sig lidt ind.