Virksomheder og industriforetagner samt landbrug og fiskeri med flere, efterspørger alle effektivisering og rationalisering indenfor deres virke for en mere lønsom og rentabel produktion. Alene udsprunget af ønsket om nemmere og bedre resurseudnyttelse med et økonomisk sigte, så de tilstedeværende mandetimer, maskiner og produktionsapparater altid udnyttes optimalt. Det ligger nærmest i menneskets DNA, ønsket om altid at opnå bedst mulige resultater, også selvom det betyder at tilkøbe sig større andele, så man dermed bedst udnytter potientialet.
Sammenligner man med et erhverv som landbruget, har man over de seneste 20 år set at landbruget er halveret fra 77.000 landbrug til i dag kun at være halvt så mange, omkring 40.000. Sidste år var der heraf ca. 8000 landbrug med mindst 100 hektar jord, hvilket svarer til hvert femte landbrug. For 20 år siden var det kun hvert tyvende landbrug der kunne mønstre over 100 hektar.
Tilsvarende landbruget, er også fiskeriet et af de erhverv, som giver Danmark store eksportindtægter. Et hverv der som landbruget også benytter sig af sammenlægninger og effektiviseringer for bedre udnyttelse af de givne resurser.
Kigger man til Storbritannien, som netop nu overvejer en exit fra det europæiske fælledsmarked. Så er fiskeriet her i dag ejet, for ca. en tredjedels vedkommende, af 5 engelske fiske-familier.
Som man har set det på dansk grund, så ser man også i Storbritannien, at fiskekvoterne bliver koncentreret på færre og færre hænder. Opgørelsen stammer fra Financial Times. Derudover viser det sig at familierne yderligere ejer andele i selskaber, som samlet set sidder på yderligere otte pct. af fiskekvoterne i Storbritannien.
Det har, fuldstændigt som i Danmark, medført kritiske røster fra de grønne organisationers side, der mener de engelske kvoter er administreret forkert, så mindre fiskerier ikke i længden har kunnet klare de økonomiske udfordringer.
Udsagn som i den grad har fået flere industrifolk i branchen til på det kraftigste at afvise beskyldningerne og for at male et helt falsk billede frem af den britiske fiskerisektor. Blandt andet har adm. direktør Bertie Armstrong fra fiskeriorganisationen Scottish Fishermen’s Federation kraftigt tilbagevist beskyldningerne med, »Endnu engang har de grønne organisationerne, som Greenpeace gjort sig skyldige i at male et helt forkert billede frem af den britiske fiskerisektor for at matche egne særlige fordomme. Bæredygtigt fiskeri er en hovedprioritet for den engelske fiskerflåde og færre større fartøjer er bedre for miljøet end mange mindre fartøjer,« og han tilføjer videre, »Det eneste, der har ødelagt vores kystsamfund i England, er en åbenlys uretfærdig EU politik, der har tildelt andre EU lande op mod 60 procent af briternes fiskebestande.« understregede han vredt ifølge Financial Times.
De fem familiers store selskaber:
- Lunar Fishing Company, ejet Alexander Buchan og familie.
- Interfish, ejet af Jan Colam og familie.
- Klondyke Fishing Company, ejet af Robert Tait og familie.
- Andrew Marr International, ejet af Andrew Marr og familie.
- JW Holdings, ejet af Sir Ian Wood og familie.
Kilde: Financiel Times FiskerForum.dk