Et svensk rederi, der nu er indregistreret i Skagen og driver fiskeri i henhold til danske regelsæt, retter i et åbent brev et frontalt angreb på tidligere kolleger og svenske embedsmænd. Baggrunden er påstand om systematisk ”high-grading”, foretaget af svenske rejefiskere i Skagerrak.
Far og søn, Stig og Fredrik Hansson har skiftet fra svensk til dansk fiskeri. Siden januar 2011 driver de fiskeriselskabet ROXY Aps i Skagen, og er medlem af Skagen Fiskeriforening. I et brev til den svenske Landsbygsminister Eskil Erlandsson, udtrykker de stor tilfredshed med skiftet.
Men den svenske Skawbo føler sit erhverv truet af manglende svensk moral vedrørende udsmid af små brugbare rejer. Stig Hansson skriver bl.a. i henvendelsen til ministeren; ”Faktum er, at hele det danske fiskeris fremtid, rentabilitet og evne til at forfølge et bæredygtigt fiskeri, er truet netop ved at svenske reje fiskere foretager high-grading”.(High-grading kaldes det forhold, hvor man systematisk dumper en fangstandel med lavest værdi, for efterfølgende at fange flere større individer).
I brevet giver Stig Hansson et bud på, hvorfor svenske fiskere årligt ser sig nødsaget til at smide tonsvis af gode små spise rejer overbord; Der er udstedt alt for mange fiskeri licenser i forhold til den begrænsede svenske kvote. Kvoten er, ifølge Stig Hansson, så lille, at hvis ikke der blev kastet massevis af smårejer overbord, ville Sveriges års kvote nu være opfisket, eller tæt på at blive opfisket.
Fiskerne bag ROXY Aps kræver øjeblikkelig handling for at få stoppet disse aktiviteter, som man i øvrigt mener, er alment kendt blandt svenske myndighedspersoner.
Læs hele indlægget på svensk sprog via link til yrkesfiskarna´s hjemmeside;