Det er en norsk undersøgelse, der med helt nye målinger konstaterer, at mikroplasten for 90 procents vedkommende synker til bunds i havet. Det giver rynkede bryn og bekymrede miner hos miljøfolk og forskere.
Derfor har det norske Miljødirektorat sendt flere forslag til Klima- og Miljødepartementet, for at forebygge plastproblemet som har en negativ indflydelse på havmiljøet. Ellen Hambro direktør i det Norske Miljødirektoratet siger i en kommentar, »dette er skræmmende udsigter. Vi har behov for endnu mere kendskab til virkningen og effekten af denne plastikpåvirkning og skal snarest muligt igangsætte tiltag for at imødegå dette.«
Miljødirektoratet har opfordret SINTEF til at beregne betydningen og konsekvensen af havets nedbrydning af plasten til mikroskopiske små stykker og hvor disse i sidste ende havner i havmiljøet. Konklussionen var at i løbet af en fem måneders tidshorisont, nåede 90 procent af tilførelsen af ny mikroplast, at nå havbunden. 8 procent befandt sig efter denne periode, fortsat oppe i vandsøjlen. Undersøgelsen fandt også at omkring 20 procent af mikroplasten, kom fra havets egen nedbrydning af plast.
Det norske direktorat vil på baggrund af undersøgelsen forsøge at minimerer forbruget af mikrogranulater, som idag bruges mange steder i de norske erhverv.
Dansk undersøgelse toner mikroplast fra tøjvask og karklude ned
Det danske teknologiske Institut har i en undersøgelse fundet, at størstedelen af spildevandet fra tøjvask og karklude, ikke indeholder mikroplast. Istedet har man konstateret, at 99 procent af plasten fra toiletbesøg, tøjvask og håndvask opsamles i rensningsanlægget.
Det er konstateret med hjælp fra en ny laserlysmedtode, hvor forskerne har kunnet lokaliosere mikroplasten bedre end tidligere. Man mangler dog fortsat, at kunne måle helt ned i de allermindste mikroplastdele, som man derfor endnu ikke kender omfanget af.
Man kender derfor ikke hvilke konsekvenser udledningen af de allermindste mikroplastdele har på havmiljøet. Derimod har man i undersøgelsen kunnet konstaterer, at for 50 procents vedkommende stammer spildevandet fra regnvandet. Regnvand som er under mistanke for at indeholde op til 60 procent mikroplast fra dækafslid og som man derfor heller ikke har fuldt overblik over hvilken betydning det har på havmiljøet.
Mikroplast er derfor stadigvæk et uafklaret miljøproblem.