De Islandske havforskere foreslår en dramatisk reduktion i torsk og kullere ved Island, skriver fiskaren.no.
Den Islandske kvote på torsk er i denne sæson 193.000 ton og de islandske forskere foreslår en reduktion til 130.000 ton, en reduktion på 32 procent for den næste sæson der strækker sig fra 1. september 2007 til 30. august 2008.
For kullere er forskernes bud på kvoten en reduktion på 10.000 ton fra 105.000 ton til 95.000 ton, sej kvoten skal også være mindre hvis det står til forskerne, de foreslår en reduktion på 20.000 ton fra 80.000 ton i denne sæson til 60.000 ton, en reduktion på 25 procent.
Sildefiskeriet ser ud til at fortsætte på samme niveau som denne sæson med en kvote på 130.000 ton.
I 2003 var Island den elvte største fiskerination i verden med en andel på 2,4 % af den totale fangst, og selv om fiskeriets betydning for den islandske økonomi har været dalende udgør indtægterne stadig omkring 40 % af valuta indtægten.
I 2004 udgjorde den totale fangst ca. 1,7 mio. ton, der blev i alt fanget 520.000 ton bundfisk, hvor torsken var den vigtigste art, der blev i 2004 fanget 227.000 ton torsk, 85.000 ton kullere, af pelagiske arter var fiskeriet på 1.170.000 ton hvor der blev fanget 225.000 ton sild, 525.000 ton lodder og 422.000 blåhvilling.
Den største del af fangsten foregår i Islandske farvande, hvor der i 2004 blev fanget 88 % af den totale fangst, 11 % blev fanget i internationale farvande, og den resterende del blev fanget i Norsk og Russisk farvand. Af fangsterne i internationale farvande var rejefangsterne ved den Flamske Hat ud for New Foundland af stor betydning.