Det har taget omkring seks år at udvikle Fiske-containeren i plast fra JØNI i Aabybro, fortæller salgschef og medejer Jan Nyrup til FiskerForum og han glæder sig til at præsenterer sine nyudviklede containere på DanFish messen. Containerne er specielt fremstillet og velegnet til transport af blandt andet blåmuslinger og friske fisk.
JØNI i Aabybro har i mange år produceret åbne og lukkede containere til transport af mange forskellige typer gods, såsom friskfangede blåmuslinger. Men saltvand er gift for containere af stål, fordi det fremmer rust og nedsætter levetiden betragteligt for containerne.
Patent på de nye plastcontainere
Dette faktum fik for omkring seks år siden, Jan Nyrup, der er medejer af firmaet, til at lege med tanken om at opbygge containere i plastik, der jo næsten har en ubegrænset holdbarhed. Og det lykkedes ham efter mange eksperimenter, at finde den rigtige fødevare-godkendte plastblanding og udvikle værktøjer til at svejse plastikken sammen.
Nu har JØNI sat gang i produktionen af den patentanmeldte container, idet man allerede har solgt de første 50 containere til Vilsund Blue, som forarbejder blåmuslinger. Firmaet har haft en prototype på prøve gennem en længere periode, og man har været yderst tilfreds med den.
”Det har været en lang kamp for at udvikle containeren, men nu har vi et produkt, som kan bruges til mange forskellige transporter blandt andet fisk, muslinger, industrifisk, slagteri affald, korn og foderstoffer . Så vi tror på, at der ligger et stort marked og venter på vores containere, fordi de i princippet er uopslidelige og meget nemme at rengøre. Samtidig skal tippet ikke løftes særlig højt på lastbilen, for at få lasten til af glide af,” forklarer Jan Nyrup.
Containerne bliver opbygget af store plastikplader, der har en tykkelse på 2,5 cm. Plastik har den egenskab, at den udvider sig, når det bliver varmt om sommeren og trækker sig sammen om vinteren, så derfor har Jan Nyrup også udviklet en ramme, som containeren bliver hængt op i, så der er plads til at den kan udvide sig. Den galvaniserede ramme har han også taget patent på.
Jan Nyrup præsenterede sine containere på DanFish 2015 Hal F Stand 502.
Plastikcontaineren er 6.5 meter lang, 1.6 meter høj, og 2.55 meter bred, og den har en vægt på 2.2 tons, det er det samme som en traditionel stålcontainer. Plastcontaineren har en lidt højre pris end en traditionel stålcontainer, men merprisen tjenes hjem gennem uopslidelighed og ingen vedligehold.
Sidste nye er en plast container-tank på 18½ mK83; til transport af levende fisk, den kan ses på Dan-Fich i Aalborg d 7,8 og 9okt. 2015. Tanken har ilt anlæg så fisken lever godt under transport. Efter transporten sørger et anlæg for desinfektion af tanken indvendigt. De første plastcontainer-tanke er solgt til FREA A/S.