Fredag den 27. maj har Lemvig Havn udelukkende stået i krabbens tegn, her har 15 aktørerr fra turismen, handlen, fødevarebranchen og havnemiljøet i Lemvig været til workshop omkring den forestående krabbefestival, som havnen planlægger til 2017.
Alle sejl er sat under mødet, hvor blandt andet bestyrelsesformand Sten Erhardsen fra Skaldyrsfestivalen på Mors, en festival der årligt samler op imod 15.000 besøgende, vil i fællesskab ideudvikle et katalog der skal udgøre grundstammen i det videre arbejde med krabbefestivalen.
Alle deltagere vil efter mødet få serveret krabber tilberedt på grill af selveste Mr. Jesper Krabbe, der som souschef på en Michelin-stjerne restaurant, oprindeligt selv er fra Lemvig. Jeka Fish leverer de delikate krabber til mødedeltagerne.
Jeka Fish satser massivt på produktion af luksus krabbeprodukter til det indenlandske og udenlandske marked, med etableringen af Nordisk Krabbe Kompagni, hvis nye produktionsbygning står klar til rejsegilde senere på dagen fredag.
Nordisk Krabbe Kompagni, forventer at producere taskekrabber fra den 1. juli i år, hvor den nystartede virksomhed har haft travlt i forårsmånederne, med at indgå aftale med fiskerne om kommende leverancer af krabber til fabrikken. Produktionsmålet er 400 tons i år og derefter vil den årlige produktion formentlig ligge på ca. 1100 tons, stigende til 2000 tons om små 5 år. Krabbeprodukterne er en meget efterspurgt vare i både Europa og i Asien.