Den grønlandske fiskerilov stammer tilbage fra 1990`erne og ved vedtagelsen vendte det dengang op og ned på hele det grønlandske fiskeri.
For mange både betød det simpelthen, at fiskeriet var en dårlig forretning og tidligere kontorchef i Erhvervsdirektoratet i det daværende hjemmestyre fra 1985 til 1992 Jens Paulsen, siger i en kommentar til den gamle fiskerilov, »Det var helt klart en nødvendighed at få gjort noget, fordi alle kunne se, at der var for stor en kapacitet i fiskeriet«. Jens Paulsen mener ligeledes at det var den politiske uddeling, der dengang var skyld i overkapaciteten.
Da Grønland 1985, selv skulle til at opbygge sin fiskerflåde til fiskeri af egne ressourcer, efter at have forladt EF (nuværende EU), gik det hurtigere end forventet, så man allerede tre år efter havde så stor en overkapacitet ved det udenskærs rejefiskeri, at ingen rederier kunne få et fornuftigt og rimeligt udkomme af det.
Ordningen udfordrede dengang politikerene, som sad med tildelingen af licenser og kvoter for et år af gangen. Hvilket betød, at det hele tiden var nye fiskere der kom ind i fiskeriet, grundet den politiske måde at administrere ordningen på.
Det endte den 22. oktober 1990, da den nye Grønlandske Fiskerilov blev stemt igennem, hvor man indførte de såkaldte tidsubegrænsede kvoter, med ikrafttræden januar året efter. Her var det den enkelte reder der ejede sin kvoteandel. Disse omsættelige kvoter, fik handlen op med køb og salg af kvoter til hinanden.
Succesen var åbenlys, kun få år efter, havde man reduceret overkapaciteten med en tredjedel, så fiskeriet for de resterende blev mere rentabelt.
Nu tegner konturerne til en ny grønlandsk fiskerilov, som Det Grønlandske Landsstyre har sendt i høring og som på sigt, helt skal erstatte den nuværende fiskerilov fra 1990.
Efter høringsrunden forventes det da også, at Landsstyret (Inatsisartut) til efterårssamlingen skal tage stilling til den helt nye og ændrede fiskerilov.
En ændring der betyder at de tidsubegrænsede rejelicenser kan opsiges med et varsel på fem år. Den tidligere kontorchef, ønsker ikke at blande sig i udformningen af den nye fiskerilov, men løfter alligevel en advarende finger, der skal forstås således, at man for alt i verden ikke skal vende tilbage til det gamle system, hvor man havde en politisk fordeling af kvoterne.