Oplev en paneldebat til Havforskermødet 2022, hvor fire markante stemmer diskuterer fremtidens fiskeri i lyset af fødevareusikkerhed, samfundets sammenhængskraft, samt klima- og biodiversitetskriserne.
Aalborg Universitet (AAU) er fra 16. – 18. august for første gang vært for Havforskermødet og åbner tirsdag d. 16. august kl. 13:45 – 15:15 op for offentligheden med en paneldebat, hvor fire markante stemmer adresserer den udfordrende situation, fiskeriet står i.
Vi stiller i debatten skarpt på visionerne for det fremtidige fiskerierhverv på et tidspunkt, hvor der er stor bekymring for havets miljøtilstand, øget konkurrence om pladsen på havet, efterdønninger fra Brexit, samt høje brændstofpriser og en CO2-afgift på vej.
Meget af dansk fiskeri er centreret i Nordjylland, og fiskeriets udvikling er derfor af stor betydning for regionen: Så hvordan sikres bedst en fremtid, hvor fiskeriet forbliver levedygtigt – samtidig med at andre samfunds- og miljøhensyn også ivaretages?
Til paneldebatten stiller Kenn Skau Fisher (Direktør for Danmarks Fiskeriforening), Esben Sverdrup-Jensen (Direktør for Danmarks Pelagiske Producentorganisation), Marc Eskelund (Kystfiskerkonsulent i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri), og Henrike Semmler Le (Senior Advisor Oceans and Fisheries i Verdensnaturfonden WWF).
AAU-forsker Troels J. Hegland styrer slagets gang og debatten, og arrangementet indledes med to korte og informative oplæg omkring fiskeriet fra henholdsvis lektor Søren Q. Eliasen, Aalborg Universitet, og professor emeritus Henrik Gislason, Danmarks Tekniske Universitet.
TID OG STED
Aalborg Universitet (Create), lok. 5.125/5.127, Rendsburgsgade 14, 9000 Aalborg
16. august kl. 13:45 – 15:15
Paneldebatten er en del af Havforskermødet 2022, gratis og åben for offentligheden