Norske forskere har undersøgt, hvor fisk helst vil opholde sig når de er syge. Er det i koldt eller i varmt vand.
Gunilla Rosenqvist er professor ved NTNU, Center for Conservation Biology, har blandt andet forsket i den lille nålefisk, og undersøgt om fisken fortrækker koldt eller varmt vand, i det tilfælde den er syg.
Overraskende og lidt bekymrende søgte nålefisken mod koldere vand. Trods fordelene ved et varmere miljø der kan forlænge forplantningssæsonen og samtidig forkorte rugeperioden for fisken. Nålefisken søgte mod forventning til koldere vand når den var syg, og det kan være bekymrende for fiskebestanden i det hele taget, da verdens havene bliver varmere og varmere, mener forskeren Gunilla Rosenqvist.
Forklaringen kan være at parasitter, der lever på fisken, også trives når det er varmere og specielt i varmt vand lægger de flere æg og udvikler sig hurtigere. De når derfor målet i rekordfart med at overtage offerfisken fuldstændigt, med døden til følge for offeret.
Forsker holdet opsatte et forsøg hvor man delte et bassin op i en side med koldt vand og en side med varmt vand, og en temperaturforskel på 5 grader. De blev bekræftede i at de syge fisk søgte mod den kolde del af bassinet, hvor de var bedre beskyttet mod at parasitter og bakterier udviklede sig livstruende. De raske fisk opholdt sig fortsat i den tempererede og varmere del.
Problemet med de varmere verdenshave er at fiskene måske tvinges ud i at søge steder hen med koldere vand, og derved helt kan forsvinde fra områder hvor de tidligere har opholdt sig. Derudover kan en højere temperatur stresse fiskene, i en grad hvor de bliver syge og arterne kan derved gradvist mindskes og måske til sidst uddø, fortæller Rosenqvist.
Rosenqvist mener at forsøgene, sagtens kan overføres til andre fiskearter og dermed giver opvarmningen af havene et helt nyt dystert perspektiv, især for fiskerne.