Jounalist ved Newsweek Magazine Kent Sepkowitz har gennemgået forskellige analyser og undersøgelser omkring emnet Omega-3
Sepkowitz har de sidste 10 år, som mange andre, taget en håndfuld fiskeolie kapsler med et fromt håb om, at dette ville forhindre de mest almindelige sygdomme som hjerteanfald og slagtilfælde.
Men med et blev Sepkowitz`s dag formørket, da han i det lægevidenskabelige magasin Journal of American Medical Association, til sin store skræk kunne læse at fiskeolie ikke havde nogen beviselig effekt og ej heller nogen gavnlig effekt på hverken hjertesygdomme eller slagtilfælde.
Sepkowitz`s ræsonnement om det sunde i fiskeoliekapsler strækker sig tilbage til starten af 1970`erne, hvor undersøgelser fortalte om fiskeoliens gavnlige egenskaber. Eskimoerne, som næsten udelukkende levede af fisk, levede længere og havde efter sigende ingen hjerteproblemer og flere eksperter var på banen med, at et dagligt indtag af fiskeolie kunne forlænge livet og forbedre livskvaliteten. Videnskaben baserede sine iagttagelser på at omega-3 fedtsyrer har en beroligende virkning på blodplader, som er de klæbrige komponenter i blodet, der kan blokere for blodcirkulationen og i værste tilfælde skabe blodpropper.
Problemet med at normaliserer fiskeindtaget både i mængde og hyppighed, blev løst med en proces, som industrien kaldte vådpresning. En metode hvor store mængder fisk bliver kogt, presset og centrifugeret, for at fjerne olien fra fisken og derefter presse det livsforlængende olie ned i en lille gel pille.
I denne periode med fokus på det livsforlængende, fandt den hurtige fiskeolie gel pille sin plads som et universalmiddel, der for de sande troende ikke blot reducerede hjerteanfald og slagtilfælde, men også forebyggede kræft, skærpede ens hukommelsesevne samt forbedrede ens opmærksomhed og samtidig dække en hel del underskudsproblemer som kroppen måtte have.
For at komme til bunds i sagen trådte en gruppe forskere sammen og gennemførte en såkaldt Meta-analyse, som baserer sig på andre forskningsresultater og undersøgelser, for ad den vej at krydstjekke virkningen af et bestemt middel. Denne analyse om fiskepillen fandt ingen reduktion i dødsfald, hjerteanfald eller slagtilfælde. Slet ingen forskel overhovedet og det var ikke engang tæt på.
Sepkowitz`s verden gik i sort, for betød det nu at han kunne kaste fiskeolie kapslerne fra medicinskabet væk? Betød den daglige indtagelse af det livsforlængende fiskeolie ingenting, var det spild af tid og penge?
Men men – her kommer Sepkowitz`s sunde ræsonnement ind igen. Meta-analyse foretaget af såkaldte sensationslystne eksperter og på et grundlag hvor man krydser forskellige undersøgelser og resultater af mere eller mindre lødig karakter, hvor man kan få det resultat man ønsker og den konklusion man søger, har ingen værdi.
Så Indtil Sepkowitz`s ser en mere lødig undersøgelse af Omega-3, fortsætter han med at skylle en håndfuld piller ned hver morgen. Han er ikke den eneste hardcore fiskeolie spiser. Sidste år brugte amerikanerne ikke mindre end 1100 millioner dollars på kosttilskud med fiskeolie. Men med artiklen i det lægevidenskabelige magasin Journal of American Medical Association, er der alligevel rokket grundigt ved troen på fiskeolie. Måske betyder det at vi bliver nødt til at gå tilbage til det kedelige i den sunde livsforlængende kost, nemlig at spise rigtige fisk..
Kilde: Newsweek Magasin
FiskerForum.com