Miljøorganisationen Oceana takker i en pressemeddelelse, det hollandske postnummerlotteri for en meget generøs donation til finansiering af Nordsøekspedition, på 1,1 mio. Euro.
vil blive anvendt til at undersøge havområder tilhørende Holland, Storbritannien, Norge og Danmark
Donationen skal finansiere den første forskningsekspedition i Nordsøen, der skal undersøge havområder tilhørende Holland, Storbritannien, Norge og Danmark.
»Vi er det hollandske postnummerlotteri ekstremt taknemmelige for denne generøse donation, som fuldt og helt vil blive anvendt til en forskningsekspedition i Nordsøen senere på året. De indsamlede data vil give en mere omfattende forståelse af levesteder og arter i havet og vil fremme processen med at udpege nye havbeskyttelsesområder« forklarer Lasse Gustavsson, direktør for Oceana i Europa. »Oceana tror på, at en forbedret beskyttelse af Nordsøen i den sidste ende vil bidrage til, at man får bugt med én af de største udfordringer Nordsølandene står overfor; behovet for genopretning af fiskebestanden«.
I 2016 donerede postnummerlotteriet et rekordstort beløb på 328 mio. euro til velgørenhed, hvilket blev offentliggjort ved den årlige Good Money Gala på Royal Theatre Carré i Amsterdam i tirsdags. Det rekordstore beløb er muligt takket være lotteriets 2,7 mio. loyale medlemmer. Mere end 100 velgørende institutioner var samlet for at høre, hvilke beløb de vil modtage i år. Blandt de mere bemærkelsesværdige deltagere var George Clooney, ny ambassadør for postnummerlotteriet, som var æresgæst.
Siden 1989 har det hollandske postnummerlotteri rejst midler til støtte for organisationer, der arbejder for en mere retfærdig og grøn verden. Halvtreds procent af dets indtægt går til velgørende og nonprofit organisationer. Lotteriet er blevet Hollands største velgørenhedslotteri. Siden dets grundlæggelse har lotteriet uddelt mere end 4,7 mia. euro.