Det er ikke kun ferske og issede fisk der landes på havnen i Hvide Sande, onsdag landede der 1.250 tons frossen fisk til Dansk Pelsdyr Foder.
Under Panama flag, sejlede fryseskibet Silver Fjord , imellem syd og nordmolen ved middagstid og lagde til ved Vesthavnen i den vestjyske havneby.
Den godt 30 år gamle frysetrawler, var stævnet ud fra den Hollandske Havneby Ijmuiden mandag, og efter et døgns sejlads, blev det godt 77 meter lange og 13 meter bredde fryseskib fortøjret ved kajen. Ifølge planen, fortæller Havnevagten Søren Johnsen Høj fra Hvide Sande Havn til FiskerForum.com, skal to trucks med friske folk fra Hvide Sande Fiskeauktion, uafbrudt køre det næste døgns tid, med den frosne fisk til oplagring i frysehuset på Fabriksvej.
Havnen har de sidste dage haft travlt med losningen af den 85 meter lange Rix Alliance fra Letland, der i formiddags skoddede dækslugerne og stævnede ud fra havnen i Hvide Sande med kurs mod Rekefjord i Norge.