Grønlands Politi iværksatte i går aftes kl. 21.15 en SAR-eftersøgning af de savnede fiskere, nær Uummannaq (Umanak) på den grønlandske vestkyst, skriver Sermitsiaq.ag på deres nyhedsside.
Det skete i bunden af fjorden Ukkusissat / Perliffik, hvor tre lokale fiskere i går aftes blev meldt savnet, efter en gletsjer øst for Ukkusissat kælvede.
Politiet har sammen med Air Greenlands SAR-helikopter og frivillige afsøgt området og i aftes lykkedes det at finde én af fiskerne. Men trods livreddende førstehjælp, lykkedes det desværre ikke at redde mandens liv. Eftersøgningen fortsatte efterfølgende af de to sidst savnede fiskere, natten igennem med Arktisk Kommandos Challenger-fly. P 572 »Lauge Koch under Værnsfælles Forsvarskommando er også på vej til området for at deltage i eftersøgningen af de savnede fiskere.
Lokal advarsel om en større flodbølge
Vicepolitiinspektør, Rune Nielsen kom i forbindelse med eftersøgningen med en advarsel til de lokale i området. Hvor det henstilles til, at man holder stor afstand til gletsjerne, da der i øjeblikket er en forøget risiko for, at en kæmpe isbræe kan brække af og i værste fald udløse endnu en flodbølge, der som en tsunami skaber langt kraftigere bølger end de vindskabte bølger, man normalt har i området.