Det er vel nok verdens største fritstående cylinder-akvarium med 1.500 eksotiske fisk og 100 forskellige arter, der klokken lidt i seks fredag morgen, bristede og sendte over 1 mio. liter vand ud i lobbyen af Radisson Blu-hotellet ved Alexanderplatz. Hotellet ligger lige under det kæmpestore akvarium.
Det skriver newsbreak.dk
Det kendte akvarium, AquaDome, var et 25 meter højt cylindrisk akryl-glasakvarium med indbygget gennemsigtig elevator. Akvariet er placeret i forbindelse med Berlin’s Sea Life-akvarium. Et akvarium som absolut har været én af Berlin’s aller største attraktioner, som en tropisk fiskeparadis, som var helt unik i sin konstruktion og derfor et absolut højdepunkt for især børnefamilier og fiskeinteresserede.
En talsmand fra det tyske politi fortæller at man har 100 brandfolk tilstede ved hotellet. De forsøger at redde så mange fisk som overhovedet muligt og samtidig få inddæmmet vandet. Der meldes foreløbigt om to tilskadekomne ved uheldet. De er ramt af glasskår, da tanken bristede i morges.
En større gade tæt på hotellet, Karl-Liebkneht Strasse i Berlin er spærret for trafik, pga de ekstremt store mængder vand der er lækket fra akvariet. Folk opfordres til at finde alternative veje indtil oprydningsarbejdet står på.