På det netop overståede informationsmøde om taskekrabber og konksnegle ved Nordisk Krabbe Kompagni i Lemvig, åbnede der sig pludselig en helt ny mulighed, for helt unge som erfarne fiskere, til at komme ind i det nye fiskeri på en lempelig og billig måde, med et godt tilbud fra Hvalpsund Net.
Det var Mikael Justesen fra Hvalpsund Net, der overfor de mange fremmødte og meget interesserede fiskere, måske mest de helt unge fiskere fra Fiskeriskolen, lancerede en oplagt mulighed for en mere lempelig tilgang til fiskeriet.
Sigtet var i første omgang de helt unge fiskere, der som Mikael Justesen fortalte, måske havde investeret i en båd, men som med de forholdsvise høje lejepriser på fisk vi oplever idag og specielt den høje dyre kvotepris, helt afgjort ikke har mulighed for at etablere sig fornuftigt økonomisk.
Denne målgruppe af unge fiskere, vil med Hvalpsund Nets nye tiltag, få en endnu større mulighed for rentabilitet i fiskeriet, ved det ukvoteret fiskeri efter taskekrabber.
Udrustningen og udstyret til dette krabbefiskeri, løber selvfølgelig op, argumenterede Mikael Justesen videre, men med tilbuddet i hånden fra Hvalpsund Net, om det første år at leje krabbetejner, giver dette pludselig en helt ung fisker meget større mulighed for at etablere sig.
Et fiskeri med tejner efter taskekrabber, kan snildt kombineres med andet fiskeri og rigges det rigtigt til kan det positivt supplere indtjeningen, påpegede Mikael Justesen, og fortalte i samme anledning, at denne mulighed også kunne gælder for fiskerne omkring den Vestlige Østersø, som til næste år, endnu engang må se deres kvoter reduceret umenneskeligt. Her kunne et fiskeri efter krabber og konksnegle, på lignende vilkår, måske sikre fiskeriets videre eksistens i disse områder.
Dette tilbud har fået flere af de fremmødte fiskere hjem til regnemaskinerne og en mærkbar optimisme har da også bredt sig her. Mikael Justesen afslutter overfor FiskerForum, med at gentage det uforbindende tilbud fra Hvalpsund Net, der blev fremsat på informationsmødet ved Nordisk Krabbe Kompagni i Lemvig. Med et gratis konsulentbesøg. Et uforbindende tilbud til både nye som erfarne fiskere, der får et overslag omkring den optimale indretning af fiskerens fartøj, men også et tilbud på krabbetejner, helt tilrettet den enkeltes fiskeri, til det ukvoterede fiskeri efter krabber og konksnegle.
Yderligere information kan indhentes hos Mikael Justesen på mobil 2333 4439 eller på mail mj@hvalpsund.com