Torsdagens mange gæster gav kontrakter for millioner og allerede fra de tidlige formiddagstimer torsdag var der en jævn strøm af gæster i demange messehaller. Det fortsatte hele dagen, og man sluttede med et besøgstal på 6.806.
-Der var mange mennesker i dag, og det var de rigtige siger Bjørn Havsø fra norske Egersund Trål. Det er en international godt arrangeret messe. Vi er mere end tilfredse med de ordrer, vi har fået hjem de to første dage.
System til 50 mill. kr.
Der var travlhed på Rolls-Royce standen, hvor salgschef Bent Ove Pedersen var
i afsluttende forhandlinger om integrerede systemer til en kombineret trawler og notbåd til en værdi af 50 mill. kr. med mulighed for at levere til flere både.
Pladefrysere til 7 mill. kr.
Der var også tilfredshed hos Dybvad Stål Industri, hvor salgsdirektør Peter N. Christensen netop havde skrevet kontrakt på 7 store pladefrysere, der skal leveres inden nytår. De har en værdi af 7 mill. kr.
Simrad udstyr til 4 mill. kr.
Hos Simrad i Aalborghallen var der også gang i ordrerblokkene, der var solgt ekkolod, sonar og trawl instrumentering for godt 4 mill. kr.
Motorer til 2 mill. kr.
Preben Voigt fra Granly Diesel var også i godt humør. Han havde om formiddagen skrevet kontrakt om levering af to Cummins V12 motorer til en værdi af 2 mill. kr. Direktør Henning Andersen fra Selstad Nordtrawl var tilfreds med andendagen på DanFish, hvor han kunne melde om salg af trawludstyr for godt og vel 800.000 kr.
Procesudstyr for 1 mill kr.
Direktør Bjarne Rask Nielsen, Marel -Carnitech var meget tilfreds med de mange gæster om torsdagen, hvor han solgte søpartssystemer og grader for 1 mill. kr.
FiskerForum – 19. oktober 2007