Et usædvanligt og anderledes trawler-design, der er tilpasset og imødekommer de helt specifikke krav hos en fransk kystfisker, der fisker ud fra den franske fiskerihavn Le Guilvinec. Denne nybygning er under udvikling og design af det franske arkitektfirma Coprexma.
Den 35-årige skipper fra le Guilvinec fisker i dag med en trawler, der næsten har samme alder som han selv. Bygget for mere end tredive år siden, også både designet og tegnet af selvsamme Coprexma.
Selvom det gamle fartøj har tjent den franske skipper godt og formentlig vil gøre det i mange år endnu, så øges drifts- og vedligeholdelses-udgifterne til trawleren så meget, så interessen for et nybyggeri derfor er blevet mere nærliggende end tidligere.
Det nye Coprexma-design er en trawler på 22 meter, udarbejdet på baggrund af skippers egne feedback, sammenholdt med designfirmaets mangeårige erfaring med design og tegning samt udregning af fiskefartøjer. Fra fiskeren var det et grundlæggende, men også et ufravigeligt krav til det nye fartøj, at det kunne fortsætte det nuværende driftsmønster og fiskeri samt landinger til havne i Bretagne. Noget der senere vil vise sig at være et aktiv, når engang næste generation skal tage fiskeriet over.
Ifølge Coprexma opfylder konceptet skippers og reders krav og ønsker, med en trawler til det demersale fiskeri, udstyret med dobbelt trawlvincher og tre nettromler.
Trawlerens grundlæggende design, samler både traditionelle og innovative elementer i sig, der er optimeret til effektivitet og driftsbesparelser samt bygget til forholdene omkring fiskeriet ud for den franske fiskerihavn Le Guilvinec.
Dette betyder, at dysen er sat ind i skroget, hvilket tillader en propel med rimelig og fornuftig stor diameter, der dette til trods, fortsat kan anløbe havnene langs Bretagne kysten.
Denne nyskabelse benytter Coprexma allerede i sine tidligere leverede skibe. En løsning der har bevist sin værdi med hensyn til ergonomi og effektivitet samt sejlads og stabilitet, og som nu i stadigt stigende grad finder anvendelse i den franske kystflåde, når fiskerne fornyr kapaciteten og dermed også fartøjerne i dette fiskeri.