Den sidste tids megen snak om besparelser på kystredning, hvor flere redningsbåde tænkes sparet væk samt en enkelt lukningstruet station, har fået De Danske Redningsmænd til blækhuset.
Formand Jens Slot fra Foreningen for Danske Redningsmænd, har på baggrund af forsvarschefen Peter Bartrams udviklingsskitse for Kystredningstjenesten, set i forhold til kystredningsstationerne, sendt redningsmændenes høringssvar til Forsvarsministeren Peter Christensen (V).
Forsvarsministeren takker i sit svar stationslederne, for deres tilbud om samarbejde samt bud på udviklingen af kystredningstjenesten. Men påpeger samtidig, at der endnu ikke er taget stilling til anbefalingerne i udviklingsskitsen for Kystredningstjenesten i forhold til fremtiden for kystredningsstationerne. Alene udfra en betragtning om, at spørgsmålet bør ses i en større sammenhæng med den samlede redningstjeneste. Derfor har forsvarsministeren sparket svaret til hjørne og over til forhandlingerne i 2017 om det nye forsvarsforlig.
Forsvarsforligskredsen, der består af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale samt venstre er efterfølgende blevet orienteret om udviklingsskitsen samt om høringssvaret fra Foreningen af Danske Redningsmænd.
Forsvarsministeren henviser videre til, at alle har en interesse i at samarbejde om udviklingen af et så vigtigt område og forsvarsministeren lovede endvidere, at Redningsmændenes høringssvar, bliver videresendt til Marinestaben, således at synspunkterne kan indgå i det videre arbejde mod en forsvarsforlig aftale i 2017 til igangtrædelse 1. januar 2018.