Der forventes fremgang på alle andre områder end fiskeriet, mener havnedirektøren, selvom landingsmængden er stabil og værdien af den er stigende
Skagen Havn udvider for omkring 300 mio. kr., og der skal tiltrækkes flere krydstogtskibe og satses på nye områder efter udvidelse af indsejlingen fra 80 til 175 meter og ny kaj på 450 meter med 11 meters vanddybde.
Der er foreløbig anmeldt syv anløb af de store skibe i 2015 og to af de største til de nye kajanlæg i 2016.
De store skibe
Det rejser spørgsmålet, om det betyder, at fokus svækkes på Danmarks største fiskerihavn i landede mængder og værdi, Skagen Havn.
Det tilbageviser Skagen Havns administrerende direktør Willy Bent Hansen, der for nylig præsenterede Skagen Havns fremadrettede identitet.
På spørgsmålet om FF’s og fiskeriets behov for anløb af større og større skibe i det pelagiske fiskeri og de store skibe med olie til rensning til FF’s internationale kunder, svarer han: – Vi kan konstatere, at der er investeret kraftigt i at skabe infrastruktur med faciliteter til de større og helt store pelagiske fartøjer, men også, at havnens indtjening på fiskeriet er faldende, hvilket naturligvis ikke er det, vi ønsker.
Hvordan vil Skagen Havn sikre, at der bliver kajplads med den nødvendige vanddybde til de kommende, store fiskeskibe, som blandt andre Karstensens Skibsværft bygger?
Skagen Havn har altid haft en god dialog med nøgleaktørerne i forhold til de strategiske forhold, der berører forretningerne – for både aktører og hav-nen. Aktørerne kan naturligvis have nog le ønsker, som det vil være nødvendigt at få belyst mere detaljeret, herunder bl.a. tekniske udfordringer, investeringer, afkast af investering samt det fremadrettede potentiale.
For nylig præsenterede du Skagen Havns nye logo, hvor fiskene er fjernet. Er der gemt en prioritering i denne forskel samtidig med, at du i markeringen af de fire hovedområder i rækkefølge nævnte:
Maritime Servicefag
Gods
Cruise ( Krydstogtskibe )
Fiskeri
På ingen måde. Skagen Havns identitet har rødder i kerneområderne fiskeri og maritim service. Således kan maritim service i relation til fiskeriet væ re adskillige områder, herunder evt., at Karstensens Skibsværft udvider med endnu en tørdok, der netop er tilpasset de større pelagiske fiskefartøjer.
Dertil kommer, at dele af de nye kajer, der etableres i denne tid, i perioder kan anvendes til serviceopgaver – på alle typer fartøjer – koordineret med de øvrige aktiviteter, akkurat, som det sker på havnens områder i dag.
Fortsat fokus på fiskeriet
CEO Johannes Palsson, FF, er enig i det fremadrettede mål, at Skagen Havn søger nye forretningsområder.
Det har jeg naturligvis forståelse for, og det glæder mig. FF ønsker dog i samspil med havnens fremtidsplaner at pege på udviklingen indenfor fiskemels- og fiskeolieområdet, hvor ikke alene produktionen, men fiskerne og fiskefartøjerne bliver større og derfor har behov for mere kajplads og større vanddybde.
Samtidig er det af afgørende betydning, at fartøjerne kan lande deres store fangster hurtigst muligt, når der er mest travlt, så de kan sejle hurtigt ud til fortsat fiskeri.
Vi skal fastholde og udvikle vor produktion og bidrage til, at Skagen Havn som en af Nordeuropas største pelagiske havne fastholder sin position, og det skal vi gøre i samarbejde med Skagen Havn.
Fiskeri er et kerneområde
Interne regnskabstal offentliggøres ikke Skagen Havns administrerende direktør Willy Bent Hansen oplyser, at ud af Skagen Havns omsætning i 2013 er ca. 47 pct. af landingerne indenfor fiskeriet, mens det var 42 pct. i 2012.
Generelt offentliggør vi ikke de interne regnskabstal, men alene det eksterne regnskab. Om budgettet for 2015 oplyser han, at der af forretningsmæssige hensyn ikke er tradition for at offentliggøre budgettet, hvilket vi ønsker at fastholde. Han tilføjer, at havnen de kommende år forventer en fremgang på alle områder, bortset fra fiskeriet, fordi vi i løbet af 2015 kan tage de nye faciliteter i brug. Statistisk har Skagen Havn de sidste 10 år fra 2004 til 2013 konstateret 3560 færre landinger, men med en landingsværdi, der fortsat er stigende, forklarer han.