For at sikre en bæredygtig og rentabel udvikling af erhvervsfiskeriet i Danmark er det nødvendigt at implementere bedre rammer og vilkår. Det kom frem under sidste uges DFPO Generalforsamling den 26. maj 2023.
Disse rammer og forbedrede vilkår skal skabe mulighed for en fortsat udvikling af fiskeriet-erhvervet samt sikre et solidt videns-grundlag.
Det skal ske ved:
Bedre realtidsdata i den videnskabelige rådgivning, der skal sikre en bedre udnyttelse af fiskebestandene. En optimal udnyttelse af fiskebestandene kræver en så præcis viden som overhovedet mulig om deres størrelse og udvikling.
I den biologiske rådgivning er det i mange tilfælde en udfordring, at der anvendes for få og i visse tilfælde forældet data. Rådgivningsmodellernes evne til at forudsige bestands-udviklingerne er for svag, ikke mindst i en dynamisk sammenhæng, for eksempel under klimaforandring. Det vidner udfordringen med den biologiske rådgivning for torsk i Nordsøen og Skagerrak om.
Også de principper, som Det Internationale Havforskningsråd (ICES) anvender, giver udfordringer i forhold til rådgivningen, fx. når en bestand er voksende. Den biologiske rådgivning skal moderniseres og opdateres, så den også baseres på realtidsdata og dermed forholder sig til de faktiske fiskerimuligheder.
Danmarks Fiskeriforening anbefaler, at ministeren nedsætter en teknisk arbejdsgruppe med deltagelse af biologer fra DTU Aqua, fiskeri-erhvervet og andre eksperter inden for fiskeri-forvaltning og fiskeripolitik.
Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til et forbedret rådgivnings-system, blandt andet baseret på anvendelse af realtidsdata fra fiskeriet, AI-modellering samt alternative forvaltningsprincipper. Internationale biologer skal inddrages med deres viden. Gruppen rapporterer til ministeren, der sammen med erhvervet tager stilling til anbefalingerne og mulighederne for, at Danmark sammen med EU og ICES kan modernisere rådgivnings-systemet.
- Der skal etableres en balanceret tilgang, hvor fiskeri-mulighederne bedre harmonerer med de faktiske tilstande i fiskebestandene
- Derudover er det vigtigt at undersøge mulighederne for at indføre fiskeri efter nye arter.
- Ligeledes er det også afgørende at befri fiskerierhvervet fra en begrænsende og bureaukratisk forvaltning, som også kan hæmme fiskeriets udvikling.
Gennem en kombination af disse tiltag kan man sikre, at fiskeriet fortsætter med at udvikle sig endnu mere bæredygtigt og bidrage med endnu flere sunde og mere klimavenlige fødevarer
Anvendelsen af uudnyttede arter bør understøttes
En række arter, som ikke hidtil har haft kommerciel interesse, kan udnyttes bedre i dansk fiskeri. For eksempel fjæsing, hundestejle, kutling, knurhane, skrubber, krabber og forskellige muslinger. Flere arter vil formodentlig følge med klima-forandringerne. Der bør fastlægges rammer, så fiskeriet nemmere
kan undersøge mulighederne for og igangsætte et begrænset kommercielt fiskeri på uudnyttede arter, fx i forhold til tekniske regler og mulighederne for at iværksætte forsøgs-fiskeri.
Der er også store uudnyttede forekomster af muslinger i alle danske farvande. Mulighederne er ikke udnyttet i Danmark som følge af manglende tradition, og eksempelvis fordi Fiskeri-styrelsens tilladelses-administration ikke skelner mellem Natura
2000-områder og ikke-beskyttede områder. Det gælder bl.a. for knivmuslinger.
Bedre rammer for forsøgsfiskerier
Det er i dag meget vanskeligt at opstarte nye fiskerier og teste nye redskaber pga. EU-regler og danske regler. Det gør det fx svært at arbejde med selektivitet. Det er frustrerende i en situation, hvor innovation og nytænkning er afgørende for fiskeriets fremtid.
Der skal i EU og tilsvarende i Danmark gives fiskerierhvervet bedre muligheder for at etablere nye fiskerier og bedre muligheder for at teste nye redskaber, der eksempelvis er mere miljøvenlige og effektive. Når et fiskeredskab er vurderet på et solidt videnskabeligt grundlag, bør det kunne anvendes. Det bør ikke være sådan, at det først kan anvendes efter en lang og uigennemskuelig proces i EU.
Effektive støtteordninger til gavn for fiskeri og udvikling
De fleste af de tilskudsordninger, der i dag har til formål at fremme udviklingen af dansk fiskeri, er ofte ikke rettet direkte mod erhvervsfiskeriet og når de endelig er det – så er de både uoverskuelige, komplicerede og meget bureaukratiske. Det kan fiskeriet ikke være tjent med.
Tilskudsordninger skal virke til gavn for fiskeriet og fremme dets udvikling. Ordningerne skal afbureaukratiseres, og man bør fx undersøge muligheden for at udlicitere administrationen af ordningerne. Det skal sikres, at det løbende er muligt at ansøge, og sagsbehandlingstiden skal forkortes. Derudover skal der skrues op for vejledningsindsatsen, så fiskeriet kan få mere glæde af de ordninger, der etableres.
