En fisker fra Hirtshals er idag omkommet under fiskeri i Skagerrak.
Redningshelikopteren fra SOK ( Søværnets Operative Kommando) fik alarmen klokken 15.10 og gik straks på vingerne.
Det står nu klart at den omkomne 36 årige fisker ikke har været i vandet, men var kommet i klemme ved trawlspillet og trods ihærdige forsøg og livgivende førstehjælp, fra kutterens øvrige besætning, desværre havde pådraget sig meget svære kvæstelser.
Den forulykkede blev på grund af sin kristiske tilstand bjærget op i redningshelikopteren fra SOK, som straks satte kursen mod Aalborg Universitetshospital hvor man fortsatte med at give førstehjælp undervejs.
Fiskerens liv stod dog ikke til at redde efter ankomsten til Aalborg Universitetshospital kl 17.45 erklæret død, bekræfter vagtchefen fra Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen overfor Nordjyske.dk.
Kutteren er nu på vej mod Hirtshals, hvor der skal foretages undersøgelser af Den maritime Havarikommission af både kutter og trawl
.
Politiet er igang med at underrette de pårørende.