Efter næsten to uger er den formodede 61-årig fisker blev fundet død på stranden ved Bækbygaard 25km nord for Hvide Sande. Fiskeren stævnede ud alene fra Hvide Sande Havn den 27. maj, formodes at være faldet over bord fra sin kutter.
Lørdag blev hans lig fundet ved Bækbygård Strand, mindre end 25 kilometer nord for Hvide Sande, hvilket Midt- og Vestjyllands Politi har bekræftet, at den ilanddrevne med meget stor sandsynlighed er den samme mand, der blev efterlyst efter hans kutter strandede ved Søndervig.
Kutteren blev fundet uden sin ejer, men med hans hund ombord, hvilket udløste en omfattende redningsaktion. Redningsaktionen strakte sig over mere end 16 timer og involverede flere helikoptere fra Forsvaret samt adskillige redningsbåde fra både Danmark og Sverige. Frits Pedersen, stationsleder på Hvide Sande Redningsstation, beskrev eftersøgningen som “temmelig stor”.
Foruden eftersøgningen til havs blev der også ledt intensivt på land langs stranden fra Thorsminde til Hvide Sande. Den tragiske afslutning på eftersøgningen kom, da en person under en gåtur ved Bækbygård Strand fandt liget og underrettede politiet.
Midt- og Vestjyllands Politi har udtalt, at yderligere undersøgelser vil blive foretaget for at fastslå identiteten med hundrede procents sikkerhed, hvilket normalt kræver tandundersøgelser, når en person har ligget så lang tid i vandet. Et ligsyn vil blive foretaget mandag.
Politiet ved ikke, hvad der præcist er gået forud for, at manden faldt overbord, og det er usandsynligt, at årsagen nogensinde vil blive kendt.
De pårørende er underrettet, og fiskerforum.dk sender deres dybeste medfølelse til familien i denne svære tid.