Det oplyser politiet overfor TVMidtVest. Politiet fik anmeldelsen om den tragiske ulykke sidst på eftermiddagen torsdag.
I en kommentar fra Politiet i Holstebro oplyses det, at fiskeren (59 år) var blevet klemt ihjel af noget udstyr ombord på trawleren, hvilket tyder på en arbejdsulykke. Anmeldelsen indløb til Politiet kl. 16.30 den 15. marts 2018.
Der var i forbindelse med ulykke rekvireret en af Flyvevåbnets redningshelikopter, som hurtigt var på stedet, desværre for sent til at redde mandens liv. Fiskefartøjet sejlede derefter i Havn i Thyborøn, hvor den ankom ved midnatstid.
I tilfælde som dette, hvor en fisker omkommer på havet, og særligt ii forbindelse med udførelsen af sit erhverv, kommer den Maritime Havarikommision samt Søfartsstyrelsen ombord på skibet, hvor de sammen undersøger de nærmere omstændigheder om ulykken, for at klarlægge årsagen til det tragiske uheld.
Fiskerens familie og pårørende er blevet underrettet af Politiet.
Tankerne går til de efterladte