Emnet er bragt op af Tidskriftet »Samfundsøkonomen« der udgives af DJØF (Danmarks Jurist- og Økonomforbund), som i en artikelrække, har skrevet om »Politiske vildskud, langskud og selvmål i Danmark i nyere tid« og som et eksempel nævner de gennemførelsen af omsættelige fiskekvoter i Danmark (Under den nye Regulering).
Artiklen i »Samfundsøkonomen« har affødt en kommentar fra Cand.Polit CEO Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer samt fra Cand.Polit, HD-O og partner i Aquamind, Mogens Schou, der ikke mener artiklen i »Samfundsøkonomen« er retvisende.
Her kommer femte og sidste del: »Låser omsættelige kvoter forvaltningen?«
Forfatterne har nogle besynderlige overvejelse her. Fx skriver man: »Diskussionen af, i hvilken udstrækning kvoteregulering må suppleres af andre reguleringstiltag, som tager et videre hensyn til det marine økosystem, f.eks. mere omfattende udpegning af beskyttede marine områder eller begrænsninger af fiskeredskabernes påvirkning af bunden«. Videre anfører man: »Ved at låse sig til én hovedregulering gennem kvoter løber man en betydelig risiko for, at det bliver fangstmængden og tilstanden af den enkelte bestand, der løbende kommer i fokus, fremfor hele det marine økosystem.«
Det er en fejlslutning. Vil man påstå, at fartgrænser umuliggør andre reguleringer, der begrænser ulykker på vejene? Kvote-reguleringen sikrer den optimale udnyttelse af fiskebestandene. Det sikres på to niveauer: Den biologiske rådgivning og EU’s kvoteforvaltning og Ny Regulering, der, bl.a. i pulje-ordningerne sikrer, at den enkelte fisker kan matche de fangster, han får med den kvote, han har til rådighed. Om kvote- forvaltningen er på enkelt-artsniveau eller fierarts-niveau afhænger af den rådgivning, som ICES kan tilbyde. Desværre leverer rådgivningen ikke det, der er behov for, og EU forvaltningen er heller ikke kommet på plads med sin reform endnu.
Kvotereguleringen er ikke en hindring for at varetage økosystem-hensyn. Det er klart og har været det altid, at kvote-reguleringen ikke kan stå alene. Det relevante spørgsmål er, hvorledes beskyttelseshensynet kan varetages samtidig med at ressourceoverskuddet høstes. Vi mener, begge kan forenes, uden at forbud og kontrol bliver den drivende faktor. Men lad os se, hvilke svar den nye fiskerikommission kommer op med her.
Forfatterne kritiserer også den manglende regelforenkling. Det er EU, som fastsætter reglerne for, hvordan man må fiske. Vi støtter regelforenkling, ja vi mener, det er nødvendigt.
Regeringen rejste det i 2009 forbindelse med reformen af fiskeripolitikken, og Fødevareministeren har netop igangsat et forsøg med frit redskabsvalg. Vi håber regeringen vil arbejde for, at EU følger den vej. Men det er os en gåde, at forfatterne begiver sig ind på denne problemstilling i en argumentation for, at omsættelige fiskekvoter er »et vildskud«. Forfatterne peger jo selv på, at med Ny Regulering a øste markedet offentlig styring.
Sammenfatning
Forfatterne griber i deres kritik af omsættelige kvoter fat i flere forhold, som er misforståede, spekulative eller irrelevante i forhold til funktionen af et kvotesystem. Det er også bemærkelsesværdigt, at man i et fagligt begrundet indlæg om resultaterne af Ny Regulering har udeladt eller overset en række publikationer fra KU (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi) omhandlende netop dette emne. Og ikke har ulejliget sig med at undersøge, hvilken betydning tankerne bag reformen havde for dens udformning.
Det er nedslående, at forfatterne bruger deres tid på »historieskrivning«. Dansk fiskeri og andre gode kræfter lægger stor energi i de kort- og langsigtede udfordringer for fiskeriet. Vi har længe plæderet for og støttet nedsættelsen af en fiskerikommission og ser frem til de fremadrettede anbefalinger, den kan bidrage med, og som kan samle Folketinget.
Vi har afgørende brug for en forskning og videnformidling, der kan sikre, at dansk fiskeri kan leve op til de faglige og politiske vilkår for erhvervet.
Kilde: Mogens Schou partner i Aquamind
