Flere færøske industritrawlere har i den sidste uges tid landet flere gode fangster at blåhvilling til fiskemelsfabrikken Havsbrún i Fuglefjord.
Den færøske Christian í Grótinum landede således 2.200 tons blåhvilling til fabrikken, som de havde fisket øst for Færøerne.
De har haft et godt fiskeri undervejs, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne efter blåhvilling. Trawleren Høgaberg landede 1.000 tons blåhvilling, som de også havde fisket ud for Færøerne. De har haft et både fornuftigt og godt fiskeri på turen, også her er man taget tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.
I sidste uge landede den store trawler Katrin Jóhanna 1.300 tons blåhvilling, som de også havde fisket ud for Færøerne. De har haft et udemærket og godt fiskeri, og de landede ligeledes til fiskemelsfabrikken i Fuglefjord og er som de andre industritrawlere atter tilbage på fiskeriet efter blåhvilling.
Trawleren Fagraberg har også landet blåbvilling til Havsbrún. Denne gang blev det til 1.900 tons. Og efter losningen er de også igen taget på blåhvillingfiskeri ud for Færøerne.