Det er MEP Asger Christensen, der er Venstres repræsentant i EU, der tirsdag over middag, sammen med sin kommunikationsrådgiver havde taget sig tid til at kigge forbi Sydvestjysk Fiskeriforening i Hvide Sande. Her havde fiskeriformanden Thomas Rahbek Sloth arrangeret forskellige aktiviteter for fiskeriets mand i Bruxelles.
Et stramt program der efter spisning, hvor man havde fået en fyldig orientering om hvad der sker i EU, kom til Isværket i Hvide Sande kl. 12.50, med en gennemgang af teknikken af nuværende samt tidligere driftleder af Isværket og så ellers Hvide Sande Shipyard, Edgar Madsen og Nordsøfisk samt besøg hos en lokal garn- og krabbefisker efterfulgt af kaffe og diskussion omkring vindmøller.
På turen blev der også lige lidt tid til at drøfte problematikken omkring Vognmændenes Kilometer-afgift og Fiskernes Co2-afgift. Her svarede Asger Christensen, at han var helt bevist om det dilemma som både fiskere og vognmænd havde.
For så længe der ikke findes alternativer, er vej-afgiften samt CO2-afgiften bare en ekstra skat, der pålægges nogle erhverv, som ikke har mulighed for at omstille sig, sagde han til FiskerForum.dk og han syntes at man istedet skal få nye teknologier på banen, så motorer og brændstof kan skiftes ud på en bæredygtig måde. Gulerod frem for pisk. Et standpunkt som Asger Christensen har haft hele vejen igennem – så intet nyt under solen her.
Asger Christensen er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, landmand med gummistøvlerne sat rigtig på og jord under neglene samt medlem af Landbrugsvalget og næstformand i Fiskeriudvalget – han Kæmper for mere fornuft og færre regler, hvilket helt er i lod med fiskernes mening om de alt for mange bureaukratiske regler de lider under og som de meget gerne ser reduceret.
Flere budskaber fra vores mand i Bruxelles, har retning fiskernes mening, som f.eks. at et totalt trawlforbud i 2030, er urealistisk og vil tage livet af erhvervet hvis det gennemføres – det går ikke midt i en fødevarekrise. Ligeledes mener Asger Christensen at vi skal have opdateret EU-loven, så den bedre passer til virkeligheden i dag, hvor ulv, skarv og sæl ikke længere er truet.
Mht. Co2-afgiften har Asger Christensen (V) på sin gård regnet ud, at det ved gennemførelsen vil betyde en ekstra udgift for ham på 7 mio. kroner – kort fortalt så vil produktionen lukke og rykke til et andet land uden afgift og sikkert også med en mere lempelig klimapolitik.
EUs næstformand i Fiskeriudvalget taler fiskernes sprog og har fuld forståelse for fiskeriets problemer. Derfor bliver det også spændende at se, hvorleds en SVM-Regering, vil gennemtvinge en rød vej-skat, der oprindeligt var et forlag som daværende Regering Socialdemokratiet med enhedslisten, Radikale Venstre samt Alternativet og Socialistisk Folkeparti, havde besluttet skulle gennemføres i sidste regeringssamling – men som nu skal behandles ved Folketingets anden og tredje-behandling inden juni måned, med billigelse af regeringspartierne, Venstre og Moderaterne.