EU-Rådet har besluttet og vedtaget en EU-forordning, der giver lige adgang for EU og UK fiskefartøjer til hinandens farvande fra fredag den 1. januar 2021 og til sidst på året eller indtil der foreligger en afklaring af en fiskeriaftale. Aftalen / forordningen skal godkendes af parlamenterne i både EU og UK inden den kan træde i kraft.
Det skriver Det Europæiske Råd i en pressemeddelelse onsdag den 16. december kl. 11.22
Denne forordning skaber en retslig ramme for EU- og UK-fiskere om, hvordan de giver dem tilladelse til at fortsætte fiskeriet i henholdsvis UK- og EU-farvande efter afslutningen af den britiske overgangsperioden i skilsmisseaftalen der udløber torsdag den 31. december 2020.
Som en beredskabs-foranstaltning, i tilfælde af et »No-Deal scenarie«, kunne disse tilladelser gælde fra fredag den 1. januar 2021 indtil 31. december 2021 eller tidligere, når og hvis en fiskeriaftale mellem EU og UK indgås.
Rådet skriver videre i pressemeddelelsen, at forordningen vil bidrage til fiskerisamfundenes økonomiske stabilitet og levebrød samt til fortsættelse af det bæredygtige fiskeri indtil en permanent aftale mellem EU og Storbritannien foreligger.
Forordningen bliver behandlet som en hastesag, hvor processen med at vedtage denne sker hurtigst muligt.
- Rådets vedtagelse af mandatet
- Europa-Parlamentet stemmer senere på ugen.
- Rådet og Europa-Parlamentet arbejder tæt sammen for at sikre, at forordningen vedtages inden årets udgang og træder i kraft den 1. januar 2021.
Med hensyn til fiskerimuligheder og kvoter, der forvaltes af EU og Storbritannien, overvejes disse på en foreløbig og begrænset måde gennem en separat EU-forordning i samråd med Storbritannien og indtil en endelig aftale er nået.
EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen har tidligere været ude med at de næste par dages forhandlinger bliver afgørende. Forhandlerne arbejder dag og nat, for at nå til enighed. Men hun tilføjer samtidig, at specielt forhandlingerne omkring fiskeriet, stadig er meget vanskelige. På trods af denne uges meget intense samtaler og forhandlinger, holder begge parter fast i deres fiskerirettigheder. Så som tingene ser ud lige nu, kan ingen med sikkerhed forudsige hvorledes udfaldet af forhandlingerne bliver.