I januar vil Parlamentet drøfte og stemme om tre initiativbetænkninger om den fælles fiskeripolitik (FFP). Disse betænkninger evaluerer, hvordan det er gået 10 år efter den seneste reform af den fælles fiskeripolitik og reagerer på Kommissionens vurdering af denne politik. Rapporterne vil spille en vigtig rolle i at forme diskussionen om, hvordan den fælles fiskeripolitik skal udvikle sig i fremtiden.
Baggrunden for den fælles fiskeripolitik
Den fælles fiskeripolitik, og især den vigtige forordning om den fælles fiskeripolitik, gennemgik en ambitiøs reform tilbage i 2013. Hovedmålet med denne reform var at sikre, at fiske-bestandene udnyttes bæredygtigt ved at følge princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), hvilket betyder den højeste mængde fisk, fiskerne kan tage op af havet uden at true bestandens evne til at reproducere sig selv.
For at understøtte dette blev der indført flere politiske tiltag. Landingspligten blev indført for at stoppe praksisen med at gen-udsætte uønskede fangster, hvilket normalt resulterede i, at disse fisk døde i havet.
Reformen indførte også regional beslutningstagning, hvilket gjorde det muligt at vedtage bevarelses-foranstaltninger i bestemte havområder baseret på fælles anbefalinger fra de involverede medlemsstater.
Desuden blev forordningen for den fælles markedsordning (CMO) for fiskeri- og akvakulturprodukter revideret i 2013. Dette medførte følgende ændringer:
- Markedsinterventionsforanstaltninger blev afskaffet, og industrien fik et større ansvar.
- Producentorganisationer (PO’er) blev anerkendt og pålagt at indsende produktions- og markedsføringsplaner for at effektivt matche deres produktion med markedets efterspørgsel.
- Der blev indført udvidet produktmærkning for at hjælpe forbrugerne med at træffe bedre valg, når de købte fisk. Dette var et centralt mål for den reviderede fælles markedsordning.
Fiskeripolitisk pakke
Den 21. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en ny fiskeri-politisk pakke, der inkluderede gennemførelsesrapporter om både forordningen om den fælles fiskeripolitik og forordningen om den fælles markedsordning. Præsentationen af disse rapporter var en juridisk forpligtelse i henhold til begge regler. Ud over disse rapporter indeholdt pakken to meddelelser:
- En om energiomstillingen i EU’s fiskeri og akvakultur.
- En anden om at forene havbeskyttelse og fiskeri, også kendt som havhandlings-planen.
Rapporten om implementeringen af den fælles fiskeripolitik fremhæver de gode resultater og foreslår ikke yderligere ændringer. I stedet argumenteres der for, at den fælles fiskeripolitik allerede har alle de nødvendige redskaber til at forvalte fiskeriet bæredygtigt.
Det er dog vigtigt at påpege, at der er områder, hvor der er plads til forbedring. Dette inkluderer behovet for at tage en mere helhedsorienteret tilgang til økosystemet, tiltrække unge mennesker til erhvervet og fremme mere innovation. Hvad angår de sidste to punkter, blev der den 21. november 2023 lanceret et EU-dækkende projekt ved navn »Fishers of the Future « (engelsk) for at undersøge, hvordan fiskeriindustrien sandsynligvis vil udvikle sig frem mod 2050.
Når det kommer til de samlede tilladte fangster (TAC’er), foreslår rapporten, at man bevæger sig væk fra årlige begrænsninger og i stedet tager en bredere, mere økosystembaseret tilgang. Som følge af dette har Rådet for nylig vedtaget flerårige TAC’er for nogle fiskebestande, der tidligere var underlagt årlige TAC’er, i overensstemmelse med Kommissionens forslag og bredere videnskabelig rådgivning.
Kommissionen arbejder også sammen med medlemsstaterne for at forbedre fordeling af nationale kvoter indenfor medlemsstaterne (artikel 17 i den fælles fiskeripolitiks forordning, kræver at medlemsstater tildeles kvoter efter gennemsigtige og objektive kriterier, herunder miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier).
Med hensyn til landingspligten planlægger Kommissionen en evaluering i 2024.
I rapporten om implementeringen af den fælles markedsordning fremhæver Kommissionen den ændring, som reformen har medført, fra et politik baseret indgreb til en mere markedsorienteret rolle for omkring 200 producentorganisationer. Dog påpeger Kommissionen, at implementeringen kan forbedres, for eksempel ved at etablere flere producentorganisationer på »små-skala« indenfor fiskeri- og akvakultursektoren. Kommissionen nævner også ønsket om og behovet for en bæredygtighedsmærkning af produkter. Dette kan blive adresseret gennem et kommende lovgivningsinitiativ vedrørende bæredygtige fødevaresystemer.
Med energiomstillingshandlingsplanen har Kommissionen til hensigt at reducere kulstofforureningen i en sektor. For at lede denne proces indledte Kommissionen et partnerskab for energiomstilling, der involverede alle interessenter i juni måned 2023. Et tilbagevendende emne indenfor den fælles fiskeripolitik er begrænsning af flådenes kapacitet. Nye teknologier kræver normalt mere energi end konventionelle motorer, hvilket øger kapaciteten af et fartøj (målt i kilowatt og bruttotonnage) og kan føre til overskridelse af kapacitetsloftet. Som en løsning foreslår Kommissionen at omfordele den tilgængelige (inaktive) kapacitet i medlems-staternes flåder.
Med sin hav-handlingsplan søger Kommissionen at opnå en mere sammenhængende gennemførelse af miljø- og fiskeripolitikken. Den opregner derfor tiltag for at gøre fiskeriet mere bæredygtigt ved forbedring af fiskeredskabernes selektivitet, reduktion af fangster af sårbare arter og en mindskelse af havbundens påvirkninger. I i overensstemmelse med begrebet regionalisering i den fælles fiskeripolitik opfordrer den indtrængende medlems-staterne til at fremsætte henstillinger (gennem nationale køreplaner) for nye bevaringsforanstaltninger i deres hav-områder. Mest kontroversielt er Kommissionen opfordrer medlems-staterne til at forbyde bundtrawls-fiskeri i de beskyttede havområder inden 2030.
Europa-Parlamentets holdning
I de senere år har Parlamentet vedtaget beslutninger om forskellige aspekter af EU’s fiskeripolitik, f.eks:
- Behovet for en økosystembaseret tilgang (beslutning af januar 2021)
- Mere fleksibilitet mht. landingspligten (maj 2021)
- Generations-fornyelse (september 2021)
- Implementering af Artikel 17 i forordningen om den fælles fiskeripolitik (juni 2022)
- Samt situationen for mindre fiskeri (januar 2023).
Forud for Kommissionens evaluering af den fælles fiskeripolitik lancerede Fiskeriudvalget (PECH) et initiativ med
rapporten »Status i gennemførelsen af den fælles fiskeri-politik og fremtidige perspektiver«. . En offentlig høringen blev afholdt i marts 2022, og ordføreren fremlagde sit udkast til betænkning i januar 2023. Behandling af ændringsforslaget (mere end 450) og afstemningen fandt sted den 24. maj og den 24. oktober 2023 (efter offentliggørelsen af Kommissionens fiskeripakke).
PECH-udvalget argumenterer i sin rapport for den fælles fiskeripolitik skal- hvor det er nødvendigt – reformeres og tilpasses. Om landingspligten gentager den Parlamentets tidligere holdning om, at den bør anvendes på en mere pragmatisk måde og ved at overveje alternativer som minimere uønskede fangster (f.eks. gennem mere selektive fiskeredskaber). Angående TAC’er foreslår rapporten at forlænge dem ud over et års periode og opfordrer til, at fordelingen af dem blandt medlemslandene bliver mere gennemsigtig.
Når det kommer til overgangen til grøn energi, påpeger PECH-udvalget problemet med begrænset kapacitet og anbefaler handlinger, der måske inkluderer en ny definition af fiskerikapacitet. Ud over dette argumenterer rapporten for, at den fælles fiskeripolitik også bør beskrive, hvad småfiskeri er, og opfordrer til, at det bliver bedre integreret i fiskeriforvaltningen.
Efter at have studeret Kommissionens gennemførelsesrapport udarbejdede PECH-udvalget en initiativrapport om forordningen om den fælles markedsordning.
Udkastet til rapporten blev præsenteret for PECH-udvalget i juli 2023, og udvalget stemte om det den 29. november 2023. Rapporten opfordrer Kommissionen til at tilpasse den fælles markedsordning, så fiskerlaug kan anerkendes som producentorganisationer. Når det kommer til mærkning, påpeger rapporten vigtigheden af en nøjagtig beskrivelse af fødevareprodukter, især når der bruges erstatningsprodukter. Medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP’erne) er særligt bekymrede over vildledende mærkning, såsom plantebaserede efterligninger, hvilket blev drøftet ved en nylig høring af PECH-udvalget.
PECH-udvalget udarbejdede også en initiativbetænkning om hav-handlingsplanen.
Allerede under Kommissionens fremlæggelse af planen den 1. marts 2023 rejste medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP’er) tvivl om retsgrundlaget for de foreslåede handlinger. På et PECH-møde den 26. april 2023 præciserede EU-kommissæren for miljø, oceaner og fiskeri, at de foreslåede foranstaltninger ikke ville være juridisk bindende, men derimod give vejledning til nationale planer udarbejdet af medlemsstaterne. Udkastet til betænkningen blev præsenteret den 9. oktober, og udvalget afstemte om det den 7. december 2023. Et flertal i PECH-udvalget udtrykte utilfredshed med den foreslåede handlingsplan og beklagede, at den ikke blev ledsaget af en socioøkonomisk undersøgelse. Rapporten kritiserede især det ‘simplistiske’ generelle forbud mod bundtrawl i alle beskyttede havområder.
Europa-Parlamentet vil debattere og stemme om de tre betænkninger under plenarmødet i januar 2024.
