Islandske HB Grandi´s pelagiske fartøj NS »Venus«, er nu på vej til den islandske havnebyen Vopnafjordur, der er smukt afgrænset af Krossavík bjergene i det Nordøstlige Island, med hele 1.200 tons sild om bord.
Fangsten er taget i kun fem slæb vest for Faxaflói Bay og er således den første, der landes på Vopnafjörður efter søfolkenes strejke er afsluttet.
Skipper Róbert Axelsson siger i en kommentar til fiskeriet, efter strejken, »der er meget mere at tage fat på nu, end der var før strejken. Vi fandt nogle ordentlige stimer af sild og da vi endeligt fik stimerne ramt rigtigt, fik vi et fantastisk godt fiskeri.« Skipper og hans besætning var de første sammen med de to andre pelagiske fartøjer »Bjarni Ólafsson« og »Jóna Eðvalds«, der var tilbage på havet, efter strejken var blevet afblæst.
Dog kunne skipper videre berette, at vejret ikke havde været det allerbedste og mest komfortable på turen, men heldigvis var det ikke så slemt, at det havde påvirket fiskeriet.
»Vi startede oprindeligt længere mod nord, tæt på Kolluáll Gully og flyttede derefter sydpå. Vi tog den sidste slæb i Faxi Deeps, som er nordvest for bjergene. Det var pæne sild med en gennemsnitlig vægt på 340 gram. Der var kun et træk, hvor vi havde noget mindre sild i størrelsen, og det var heldigvis ikke et stort slæb,« kommenterede Róbert Axelsson videre, alt i mens NS Venus steamede sig gennem det fine vejr syd for Mýrdalur gletscheren.