TripleNine ønsker hurtigst muligt at finde en lejer eller køber til ESSI’s bygninger, sådan som det også er intentionen i det forlig, der netop er indgået med Esbjerg Havn.
Direktør Ejgil Knudsen, ESSI A/S, er meget glad for, at konflikten med Havnen nu er afsluttet, så man kan komme videre.
– Vi har jo undervejs fået forespørgsler om salg eller leje af bygningerne, som det har været vanskeligt at håndtere, mens vi lå i konflikt med Havnen, siger han.
– Nu, da der er indgået forlig i sagen, har vi mulighed for at gå i konstruktiv dialog med eventuelle købere eller lejere til ESSI’s bygninger, der ligger lige ud til Tampenkaj, hvor der nu er blevet uddybet til 9,3 meters vanddybde, siger Ejgil Knudsen.
– Og hvad der før var Fiskerihavnens fjerde bassin er nu fyldt op helt til den gamle Krøjkaj, så der er skabt ca. 40.000 m2 land i direkte tilknytning til ESSI’s bygninger. Så der bør være tale om et attraktivt tilbud, direkte til kaj og til et stort havneareal, tilføjer han.